Forsvar og Beredskab

Forsvar og Beredskab

Forsvar og Beredskab

Linjen findes her:

Forsvar og Beredskab er for dig, der drømmer om en aktiv hverdag og et fremtidigt arbejde i forsvar, beredskab eller sikkerhed.

Linjebeskrivelse

På Forsvar og Beredskab er lighed, fælles identitet og stærkt fællesskab centrale værdier. Undervisningen er dynamisk og tilrettelægges i tæt samarbejde med eksterne operative partnere. Aktiviteterne kan foregå på forskellige lokationer og strække sig over længere tid, hvilket giver realistiske og spændende læringsforløb. Der er fokus på samarbejde, ansvarlighed og på at skabe en kultur, hvor alle bidrager til hinandens udvikling.

Hverdagen

Hverdagen er præget af variation og praktiske øvelser. Undervisningen foregår i ens udleveret påklædning, hvilket styrker lighed og fællesskab. Du vil opleve en kombination af teoretiske oplæg, fysiske aktiviteter og teamwork-opgaver. Lokationer og aktiviteter kan ændre sig fra dag til dag, og den tætte dialog med eksterne samarbejdspartnere sikrer, at undervisningen er både relevant og virkelighedsnær.

Studieliv

Det sociale liv på linjen bygger på gensidig respekt og et stærkt fællesskab. Alle hjælper hinanden med læring og udvikling, og der er fokus på at løfte i flok. Som elev opnår du styrket samarbejdsevne, ansvarsfølelse og erfaring med beredskabs- og forsvarsrelaterede opgaver. Disse kompetencer kan bruges i Forsvaret, beredskabsorganisationer og andre jobs, hvor struktur og teamwork er afgørende.

Fremtidsmuligheder

Du kan bruge dine færdigheder og kompetencer fra linjen til at søge ind på uddannelser som blandet andet Forsvarets eller Beredskabsstyrelsens værnepligtsuddannelse, uddannelsen til sikkerhedsvagt, politikadet-uddannelsen etc., men du kan også bidrage til frivillige beredskaber.

Produktionsgrunduddannelse

Hvad er PGU?

Linjen er en del af PGU-sporet. PGU er et af tre spor på FGU Vestegnen. Læs mere her.

Hvad er særligt ved PGU?

Med en uddannelse på linjen, går du på det, som vi kalder for Produktionsgrunduddannelsen (PGU). PGU er for dig, der godt kan lide praktisk arbejde. Undervisningen minder på mange måder om dagligdagen på en arbejdsplads, hvor du producerer varer eller ydelser som kan sælges.

Ved siden af den praktiske undervisning, får du også undervisning i dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) samt eventuelle valgfag. Du kan også komme i praktik, imens du går på linjen.

Hvilke fremtidsmuligheder giver PGU?

På PGU bliver du kvalificeret til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller i et ufaglært job, inden for et af uddannelsens fagområder.

Hvis du gennemfører et forløb på minimum 12 uger på tilfredsstillende vis, får du et kompetencebevis. Beviset dokumenterer de faglige kompetencer og karakterer, du har opnået og eventuelt også personlige og sociale kompetencer.

Hvis du afslutter PGU med en faglig prøve på FGU 3-niveau, får du et uddannelsesbevis, som dokumenterer de kompetencer, du har opnået.

Hvilke prøver er der på PGU?

Du skal til afsluttende prøver i dansk og matematik samt et ekstra fag, når du har fulgt fagene på enten D-, E- eller G-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Du kan afslutte dit faglige tema med en prøve på FGU 3-niveau, når din underviser vurderer, at du er parat. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Hvis du afslutter dit faglige tema på FGU 1-niveau eller FGU 2-niveau, bliver det vurderet med en standpunktsbedømmelse, om du er bestået/ikke bestået.

Foto af farveblyanter

Design og Bæredygtighed

Design og Bæredygtighed

Design og Bæredygtighed

Linjen findes her:

Design og Bæredygtighed er for dig, der vil arbejde med design, syning og salg af produkter med bæredygtigt fokus.

Linjebeskrivelse

Du kommer til at være med til at designe og sy bl.a. toilettasker, punge, tasker, eller ting til børn som hagesmække og nusseklude. Du får også mulighed for at prøve kræfter med broderi, strik, hækling og andre former for håndarbejde. Alle kan være med, uanset om man er nybegynder eller øvet.

Du får derfor fri mulighed for at udfolde dine kreative idéer i dine egne projekter. Samtidig modtager vi også specialopgaver fra kunder, f.eks. museer og foreninger, hvor du kommer til at få indblik i, hvordan det er at arbejde ud fra en bunden opgave, hvor du skal lave produkter efter kundens ønsker.

Vi har stort fokus på bæredygtighed, re-design og genbrug. Vi bruger primært genbrugsmaterialer eller restprodukter fra andre produktioner, f.eks. aflagte gardiner og duge. Vores produkter sælges i vores butik på afdelingen, i pop-up shops og på markeder. Du lærer derfor også om produktbeskrivelser, prissætning, indtægter og udgifter.

Hverdagen

Vi starter hver dag med et kort morgenmøde, hvor vi fordeler dagens opgaver. Herefter går vi i gang i vores arbejdsfællesskaber. Nogle eftermiddage hører vi podcast, med efterfølgende snak om podcasten, eller vi går ture. Vi tager også gerne på inspirationsture på museer, diverse udstillinger og København. I undervisningslokalet har du en fast plads med symaskine og redskaber, så du kan fordybe dig i dine kreationer. Vi har nemlig én gang om ugen en ”sy-selv”-dag, hvor du kan designe og sy dine egne produkter.

I løbet af din tid på Design og Bæredygtighed, ender du med en samling med mønstre, produktbeskrivelser, billeder, prisberegninger og andre relevante elementer.

Studieliv

Vi går op i, at der er gensidig respekt for hinandens forskelligheder, så alle bliver set og hørt, så vi sammen skaber en tryg og motiverende hverdag. Vi har det hyggeligt og sjovt med hinanden, og vi udfordrer også hinandens faglighed og sparrer med hinanden, så vi sammen skaber den gode stemning og et spændende miljø at lære og være i.

Fremtidsmuligheder

På Design og Bæredygtighed kan du, først og fremmest, udvikle dine kompetencer i håndarbejde og processer relateret dertil. Den viden og de praktiske kompetencer kan du bruge til at søge videre uddannelser i design- og beklædningsindustrien. Du kan f.eks. søge ind på uddannelser som beklædningshåndværker, dekoratør, tekstilformidler, digital handel, pædagog og lærer.

Produktionsgrunduddannelse

Hvad er PGU?

Linjen er en del af PGU-sporet. PGU er et af tre spor på FGU Vestegnen. Læs mere her.

Hvad er særligt ved PGU?

Med en uddannelse på linjen, går du på det, som vi kalder for Produktionsgrunduddannelsen (PGU). PGU er for dig, der godt kan lide praktisk arbejde. Undervisningen minder på mange måder om dagligdagen på en arbejdsplads, hvor du producerer varer eller ydelser som kan sælges.

Ved siden af den praktiske undervisning, får du også undervisning i dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) samt eventuelle valgfag. Du kan også komme i praktik, imens du går på linjen.

Hvilke fremtidsmuligheder giver PGU?

På PGU bliver du kvalificeret til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller i et ufaglært job, inden for et af uddannelsens fagområder.

Hvis du gennemfører et forløb på minimum 12 uger på tilfredsstillende vis, får du et kompetencebevis. Beviset dokumenterer de faglige kompetencer og karakterer, du har opnået og eventuelt også personlige og sociale kompetencer.

Hvis du afslutter PGU med en faglig prøve på FGU 3-niveau, får du et uddannelsesbevis, som dokumenterer de kompetencer, du har opnået.

Hvilke prøver er der på PGU?

Du skal til afsluttende prøver i dansk og matematik samt et ekstra fag, når du har fulgt fagene på enten D-, E- eller G-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Du kan afslutte dit faglige tema med en prøve på FGU 3-niveau, når din underviser vurderer, at du er parat. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Hvis du afslutter dit faglige tema på FGU 1-niveau eller FGU 2-niveau, bliver det vurderet med en standpunktsbedømmelse, om du er bestået/ikke bestået.

Foto af farveblyanter

EGU

EGU

EGU

Linjen findes her:

Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er for dig, der ønsker praktisk læring og en fleksibel uddannelse.

Linjebeskrivelse

EGU er en kombination af lønnet virksomhedspraktik, AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelse kurser) og undervisning i fag. Du har også mulighed for at komme på højskoleophold. Linjen er designet til dig, der ønsker at få konkrete erfaringer og kompetencer, du kan bruge til at søge job eller uddannelse.

På EGU er du i lønnet praktik 2/3 af tiden og den sidste 1/3 af tiden er du på kurser eller har undervisning på afdelingen i Brøndby. Sammen aftaler vi, hvordan vi skaber den bedste hverdag for dig med lønnet praktik, kurser og undervisning.

Kurserne kan inkludere AMU-kurser, der giver dig konkrete kompetencer og erfaringer fra arbejdsmarkedet, f.eks. et gaffeltruck certifikat, et pædagogisk kursus, kursus i ejendomsservice mfl.

På afdelingerne Albertslund, Hvidovre og Ishøj kan du have EGU-undervisningsforløb på de eksisterende PGU- og AGU-linjer. Det primære EGU-undervisningshold holder til på afdelingen i Brøndby. I Brøndby kan undervisningen bl.a. bestå af dansk, matematik, og PASE (privatøkonomi, arbejdslære, samarbejdslære, erhvervslære). Du vil opleve, at dine undervisere gør meget ud af at gøre undervisningen spændende og at forklare hvordan det hænger sammen med arbejdet på din arbejdsplads.

Hverdagen

Du får tilknyttet en EGU-vejleder, der taler med dig om din hverdag og besøger dig på din arbejdsplads. EGU-vejlederen planlægger dit forløb sammen med dig, din arbejdsplads og din vejleder fra den kommunale ungeindsats (KUI).

Undervisningen i PASE, dansk og matematik foregår på vores afdeling i Brøndby.

Studieliv

Vi har et stærkt fællesskab på linjen, hvor mange mødes ugentligt til undervisning i Brøndby. Vi har det altid hyggeligt og sjovt med hinanden, når vi mødes. Samtidig er vores ugentlige møde en god mulighed for at snakke med de andre om deres arbejdspladser og på den måde få indblik i andre fagområder.

Fremtidsmuligheder

Du styrker både faglige og personlige kompetencer, som er vigtige i dit fremtidige arbejde og liv. Den viden og erfaring, du har fået fra din lønnede praktik, dine kurser og din undervisning, kan du bruge til at søge ind på en erhvervsuddannelse. En del EGU-elever får også tilbudt elevplads eller job hos virksomheden, hvor de har været i lønnet praktik.

Erhvervsgrunduddannelse

Hvad er EGU?

EGU er et af tre spor på FGU Vestegnen.
Læs mere her.

Hvad er særligt ved EGU?

Med en uddannelse på linjen, tager du det, vi kalder for Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). EGU er for dig, der helst vil bruge størstedelen af din tid i lønnet virksomhedspraktik/kurser på en arbejdsplads og ønsker en fleksibel uddannelse, hvor din hverdag tilrettelægges efter dine behov.

Samtidig med at du er i lønnet praktik, kan du få undervisning i dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) og eventuelle valgfag. Derudover kan du tage kurser, som f.eks. AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser) og komme på højskoleophold.

Hvilke fremtidsmuligheder giver EGU?

På EGU får du konkrete erfaringer fra arbejdsmarkedet, som gør at du er kvalificeret til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller i et ufaglært job efter FGU.

Hvilke prøver er der på EGU?

På EGU kan du afslutte med en prøve på FGU 3-niveau. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået.

Hvis du har fulgt fagene dansk og matematik samt eventuelt et ekstra fag, på enten G-, E- eller D-niveau, kan du komme til en afsluttende prøve. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Når du afslutter EGU, får du altid et kompetencebevis, der dokumenterer den viden og de kompetencer, du har fået på linjen. Hvis du består FGU-niveau 3, er du berettiget til dimmitendsats i de fleste a-kasser.

Foto af hænder der klapper

AGU Albertslund

AGU Albertslund

AGU Albertslund

Linjen findes her:

Almen Grunduddannelse (AGU) er for dig, der gerne vil styrke din faglighed i almene fag, for at du kan søge ind på en ungdomsuddannelse.

Linjebeskrivelse

På AGU har du de tre obligatoriske fag; dansk, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære). Derudover skal du løbende have ét valgfag, som er enten engelsk, samfundsfag eller naturfag, som du fortsætter med, indtil du har været til prøve i faget.

Sammen finder vi ud af, hvilket niveau – Intro, G, E eller D – du skal have på de forskellige fag.

Hverdagen

Vi gør undervisningen spændende og virkelighedsnær, så du hele tiden kan følge med i, hvordan du kan koble de klassiske fag med uddannelser. F.eks. får du indsigt i, hvordan du lægger budget og ændrer forskudsopgørelse, når du har faget PASE. Du kommer også til at opleve, at dine undervisere kobler læring fra forskellige fag, så du får indblik i, hvordan tingene hænger sammen i et større billede.

Udover at koble den faglige viden med praktiske eksempler i undervisningen, tager vi på besøg i virksomheder, uddannelser, museer og tager ud i naturen, og meget mere. Du får også mulighed for at komme i praktik, så du kan afprøve forskellige brancher og spore dig ind på, hvilken uddannelse du vil søge efter FGU.

Studieliv

Du bliver en del af et godt fællesskab, hvor vi går op i at løfte hinanden og at vi hver dag møder ind og har det hyggeligt og sjovt med hinanden. Vi udfordrer også hinandens faglighed og sparrer med hinanden. Der er plads til alle og dine undervisere støtter dig i hele din tid på FGU Vestegnen.

Fremtidsmuligheder

Du får styrket din faglighed i det eller de fag, som du har brug for, for at søge ind på en ungdomsuddannelse. Du får derfor mulighed for at søge ind på en ungdomsuddannelse, f.eks. HF eller en anden gymnasial uddannelse, når du har afsluttet din uddannelsesrejse hos FGU Vestegnen.

Almen GrundUddannelse

Hvad er AGU?

Linjen er en del af AGU-sporet. AGU er et af tre spor på FGU Vestegnen. Læs mere her.

Hvad er særligt ved AGU?

Almen Grunduddannelse (AGU) er for dig, der gerne vil styrke dine kompetencer i ét eller flere klassiske fag, for at søge ind på en ungdomsuddannelse. AGU består af undervisning i almene fag, som f.eks. dansk, matematik og engelsk.

Vi arbejder ofte projektorienteret, og vi foksuerer på hvordan man kan bruge den teoretiske viden til at løse konkrete problemstillinger ude i virkeligheden.

Kan jeg komme i praktik?

Det meste af din tid på AGU foregår hos os på FGU Vestegnen, men du har også mulighed for at komme i praktik i en lokal virksomhed i op til 2 uger ad gangen (højst 4 uger hvert halve år), hvor du kan få erfaring med dagligdagen på en arbejdsplads.

Du kan også kombinere dit forløb hos os med elementer fra andre ungdomsuddannelser eller arbejdsmarkedsuddannelser.

Hvilke prøver er der på AGU?

Du skal til afsluttende prøver i dansk og matematik samt ét ekstra fag, når du har fulgt fagene på enten G-, E- eller D-niveau. I de andre fag, du har fulgt på G-, E- eller D-niveau, får du en standpunktskarakter.

Hvis du gennemfører et forløb på minimum 12 uger på tilfredsstillende vis, får du et kompetencebevis. Hvis du afslutter AGU med forberedelseseksamen til den 2-årige HF, får du et uddannelsesbevis.

Foto af undervisningsmateriale

AGU/DSA Albertslund

AGU/DSA Albertslund

AGU/DSA Albertslund

Linjen findes her:

Almen Grunduddannelse med Dansk som andetsprog (AGU/DSA) er for dig, der vil styrke din faglighed i dansk i tale og skrift, matematik og valgfag, så du kan søge ind på en ungdomsuddannelse.

Linjebeskrivelse

På AGU/DSA får du undervisning i de tre obligatoriske fag; dansk som andet sprog, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære). Derudover skal du løbende have ét valgfag, som er enten engelsk, samfundsfag eller naturfag, som du fortsætter med, indtil du har været til prøve i faget.

Sammen finder vi ud af, hvilket niveau – Intro, G, E eller D – du skal have på de forskellige fag.

Hverdagen

Vi gør undervisningen spændende og virkelighedsnær, så du hele tiden kan følge med i, hvordan du kan koble de klassiske fag med uddannelser. F.eks. får du indsigt i, hvordan du lægger budget og ændrer forskudsopgørelse, når du har faget PASE. Du kommer også til at opleve, at dine undervisere kobler læring fra forskellige fag, så du får indblik i, hvordan tingene du lærer hænger sammen i et større billede.

Udover at koble den faglige viden med praktiske eksempler i undervisningen, tager vi på besøg i virksomheder, uddannelser, museer og tager ud i naturen, og meget mere. Du får også mulighed for at komme i praktik, så du kan afprøve forskellige brancher og spore dig ind på, hvilken uddannelse du vil søge efter FGU.

Studieliv

Du bliver en del af et godt fællesskab, hvor vi går op i at løfte hinanden og at vi hver dag møder ind og har det hyggeligt og sjovt med hinanden. Vi udfordrer også hinandens faglighed og sparrer med hinanden. Der er plads til alle og dine undervisere støtter dig i hele din tid på FGU Vestegnen.

Fremtidsmuligheder

I løbet af din tid på AGU/DSA får du styrket dine evner i at tale og skrive på dansk, og du får styrket din viden i fag som matematik og PASE. Du får derfor mulighed for at søge ind på en uddannelse efter FGU Vestegnen.