Tilmelding til cafémøde torsdag den 28. nov 2024 kl. 12.30-14.30 – Ishøj

Tilmelding til cafémøde torsdag den 28. nov 2024 kl. 12.30-14.30 – Ishøj

Tidspunkt: 12:30 – 14:30
Sted: FGU Vestegnen Ishøj, Bredekærgaard Vej 1, 2635 Ishøj
Parkering: findes på Tranegilde Bygade 12 – langs vejen

Klik her for at tilføje datoen til din kalender (.ics-fil)

Dagsorden

12:30Kaffe, frugt og kage
12:30Velkomst v/ Pædagogiske leder Turid Eikeland, Hvidovre og lokal pædagogisk leder Heidi Sara Rasmussen, Ishøj/Brøndby
12:40Præsentation af to nye FGU-vejledere Karen og Omar v/ Turid
12:55Præsentation af projekt FGU-Guide v/ Tue, Mathilde og Sanne
13:10Nedsat tid (efter den politiske aftale og ændringer) v/ Tue og Sanne
13:25Pause
13:35Strukturerede brobygningsforløb i 2025 v/Tue
13:50Status på FGU Vestegnens bygningsstrategi v/ Turid
14:00Bordet rundt – nyt og info fra KUI-vejlederne fra de 7 kommuner
– Herunder Åbent hus hos FGU Vestegnen i januar 2025
14:30Tak for i dag
– Mulighed for 30min rundvisning på skolen – v/ vejleder Lars og lærerne Sara og Tobias

Find vej

Find vej til Bredekærgaard Vej 1 Ishøj – Klik her
Find parkering ved Bredekærgaard – Klik her

OBS: Tilmelding senest d. 26. november 2024.

Tilmelding til cafémøde torsdag den 28. nov 2024 kl. 12.30-14.30 – Ishøj

KUI Cafémøde torsdag den 5. sep. 2024 i Albertslund

Tidspunkt: 12:30 – 14:30
Sted: FGU Vestegnen, Oksens Kvarter 14, 2620 Albertslund

Klik her for at tilføje datoen til din kalender (.ics-fil)

Der er gratis parkering på Albertslundvej.
(Ude ved vejen og ikke på parkeringspladsen, øv…)

Dagsorden

12:30Kaffe, frugt og kage
12:30Velkomst v/ Pædagogiske leder Turid Eikeland, Hvidovre og vikarierende pædagogisk leder Krestine Aaen, Albertslund
12:45Status og info på opstart af sommerens nye FGU-elever v/ Tue og Sanne
13:05Præsentation fra Albertslund afdeling: Handel og service v/ Tina faglærer
13:15Præsentation af det nye ”Byg, bolig og Anlæg i Hvidovre” – styrkelse og udvidelse v/ Turid Eikeland
13:35Pause
13:45Oversigt over hverdagens FGU/KUI-samarbejdsbilag v/ Tue
14:00Bordet rundt – nyt og info fra KUI-vejlederne fra de 7 kommuner
14:30Tak for i dag

Find vej

Find vej til Oksens Kvt.14 i Albertslund her

Nyhedsbrev juni 2024

Nyhedsbrev juni 2024

Brev fra Mattias Tesfaye

D. 29. april 2024 havde vi ministerbesøg i FGU Brøndby, herunder Børne og Undervisningsminister, Mattias Tesfaye. Under besøget gav en elev ministeren et papir med en fem spørgsmål om b.la trivsel, overgangen fra folkeskolen til FGU og EGU. Dem har Tesfaye nu besvaret i et brev til FGU Vestegnen.

Læs mere om brevet her

FGU vil have sex på skemaet

Den 14. maj 2024 blev en ny politiske aftale for FGU vedtaget om et obligatorisk tilbud om seksualvejledning til alle elever på Forberedende Grunduddannelse. FGU Vestegnen er derfor gået sammen i et partnerskabsprojekt med 3 andre FGU institutioner om at udarbejde og afprøve undervisningsmateriale samt at uddanne flere undervisere inden for området.

Læs mere om projektet her

Velkommen i Klubben’s Mikromåling

FGU Vestegnen er gået sammen med FGU Nord gået sammen om et 3 årigt projekt ”Velkommen i klubben”. Projektet er støttet af EU’s socialfond Plus og Region Hovedstaden. Målet for projektet er at sikre, at flere unge får en uddannelse, ved at fremme deres trivsel og motivation for at gå i skole. Gennem udvikling og afprøvning af forskellige indsatser, vil de to FGU-institutioner finde nøglen til meningsfuldhed og trivsel for eleverne.

I uge 17 og 18 i april 2024 blev der på FGU Vestegnen gennemført en mikromåling af elevtrivslen på afdelingerne i Albertslund, Ishøj, Hvidovre og Brøndby. Nedenfor kan du læse de fire afdelingsrapporter.

Læs rapporterne herunder

Albertslund
Hvidovre
Brøndby
Ishøj

Fælles dimission og sommerfest d. 26. juni

D. 26. juni er der fælles dimission og sommerfest på torvet i Albertslund. Her samles alle FGU Vestegnens elever og undervisere til en hyggelig formiddag med hygge, morgenmad, taler, musik og ikke mindst bevisoverrækkelsen til de elever der har været til eksamen og afslutter deres tid på FGU Vestegnen.

I tidsrummet fra 11:30-12:30 åbner vi dørene for øvrige gæster, der gerne vil se de unge få overrakt deres beviser. Her er kommunale undervejledere også meget velkomne!

Ny vejleder i Albertslund

Vores alle sammens Ditte Marie Juhler, som er vejleder på FGU Albertslund, går på barsel i juni, og derfor har vi ansat et barselsvikariat, der kan overtage Dittes stilling mens hun er på barsel. Vi kan derfor med glæde byde velkommen til Mathilde Mosbæk, som tiltrådte stillingen pr. 1/6. Mathilde skal varetage linjerne: 1) Omsorg, Sundhed og Pædagogik, 2) Medier og Grafik og 3) Spilværkstedet.

Elevhistorie: Fra STU til FGU til Social og Sundhedsassistent

Josefine fra OSP
Josefine fra OSP i Albertslund

Josefine er 22 år gammel. Hun går på FGU Vestegnen i Albertslund og skal starte på SOSU H i Brøndby til August 2024.

Josefine er tidligere STU elev på FGU Vestegnens tidligere STU-tilbud, som hun færdiggjorde tilbage i maj 2023. Herefter overgik hun til FGU, hvor hun startede på FGU Vestegnens PGU linje Omsorg, Sundhed og Pædagogik (OSP). Forinden opstart besøgte hun OSP sammen med sin STU-lærer og havde en samtale med FGU-vejleder Ditte og daværende underviser, Brigitte, hvor de talte om hvordan FGU bedst muligt kunne støtte hende.
Omsorgsfeltet har altid været en stor interesse for Josefine, som har været i flere praktikker i børnehaver og på ældrecentre i løbet af sin folkeskole og STU-tid. Derfor var OSP den oplagte linje for hende, da hun skulle starte på FGU.

Hun har siden da været flere gange i erhvervstræning og deltaget i kombinationsforløb på SOSU H som en del af sit FGU forløb, hvor SOSU H’s vejleder opfordrede hende til at søge ind som Social og Sundhedsassistent. Hun har herudover taget portfolio eksamen i fagbilaget Omsorg og Sundhed som afslutning på sit FGU forløb, som hun bestod på det højeste niveau – FGU 3 niveau.  

Josefine fortæller, at hun var fast besluttet på at blive klar til videregående uddannelse, da hun startede på FGU tilbage i august 2023. Hun uddyber, at hun har oplevet en kæmpe støtte fra venner, sin ungeguide og hjemmefra i løbet af sit uddannelsesforløb, og at det har hjulpet hende til at bevare sin motivation, selv når det var svært.
Hun har derfor brugt det sidste år på at arbejde benhårdt og motiveret på FGU-værkstedet OSP. Her fortæller hun, at hun har haft stor gavn af den teoretiske undervisning på FGU, som understøtter hendes interesser for feltet, og at kombinationsforløbet på SOSU H gjorde det klart for hende, at det var den uddannelsesvej, hun ville.
Nu er Josefine blevet optaget på SOSU H med opstart d. 9. august 2024, og har allerede nu fået og underskrevet kontrakten på en læreplads hos Brøndby Kommune, som hun starter på, når hun er færdig med sit grundforløb.

Josefines råd til andre FGU elever der drømmer om at komme videre i uddannelse efter deres FGU-tid er, at man skal udnytte, at man kan prøve en masse forskellige ting på FGU. Det kan både være, at man prøver forskellige værksteder af eller at man tager i erhvervstræning eller kombinationsforløb ligesom Josefine gjorde. På den måde finder man nemlig ud af hvor ens interesser og styrker ligger, siger hun.

Projekter på Medier og Grafik

Værkstedet har igennem en længere periode samarbejdet med Vallensbæk kommune ift. at udarbejde en kampagne til SSP Vallensbæk omkring snus, nikotin, alkohol og søvn. Projektet har været et helhedsorienteret projekt, hvor man har arbejdet tværfagligt om kampagnen med almenfaget dansk og fagbilaget musik og kunstnerisk produktion. Projektet er opsat på Pilehaveskolen.

Grafisk og FGU-vestegnen har også indgået et samarbejde med Brøndby idrætsforening om to plakater der illustrerer Brøndby stadion. Linjens to plakater skal sælges i deres shop, hvor vi modtager en del af indtægterne for plakaterne, som skal gå til trivselsfremmende initiativer på skolen.

Musik og koncertafvikling på 70’er tour

Musik og koncertafvikling spillede som en del af deres undervisningsforløb om 70’ernes musik første koncert på afdelingen i Albertslund tirsdag d. 4. juni 2024. Denne koncert er en del af en række koncerter, hvor de også skulle spille FGU nordvest Sjælland, inden deres sidste to koncerter på FGU Brøndby d. 12. juni.

Sætlisten bestod af 11 sange, i genrerne: Disco, Glam rock, Heavy metal, Progressiv rock, New Wave, Punk, Dansk rock og pop.

Musik og koncertafvikling spillede disse sange til koncerten:

  • Blitzkrieg Bop, The Ramones
  • We Will Rock You, Queen
  • Starman, David Bowie
  • Iron Man/War Pigs, Black Sabbath
  • Rabalderstræde, Gasolin
  • Immigrant Song, Led Zeppelin
  • Time, Pink Floyd
  • Escape, Rupert Holmes
  • Message In a Bottle, The Police
  • Gimme gimme gimme, ABBA

Eleverne på FGU Hvidovre fejrede Grundlovsdag

D. 5. maj havde FGU Hvidovre fælles fejring af de. 175’ene Grundlovsdag. Her samledes hele afdelingen til grundlovstale, grundlovsquiz, kage og fællessang af den nye grundlovssang.

Læs mere om den nye grundlovssang her

Danskunderviseren på FGU Hvidovres PGU-hold, Ida, havde skrevet en smuk grundlovstale, som man kan læse her

Forårsfest for eleverne i Albertslund

I uge 21 afholdte FGU Albertslund en forårsfest. Her mødte eleverne i skole kl. 16 hvor programmet stod på spisning, hygge, dans og andre sjove indslag faciliteret af underviserne på skolen.

Det var en stor succes, og der måtte hurtigt dækkes flere borde, da flere elever end man havde regnet med mødte op til aftenen festligheder.

Klar Livet på besøg til rådgivning om nikotinstop

I uge 21 kom Klar Livet på besøg på FGU Albertslund, for at rådgive vores elever om nikotinstop. Klar Livet er et samarbejde mellem ti kommuner på vestegnen og Sydamager: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Her arbejdes der på en koordineret rygeforebyggelsesindsats for kommunernes unge.

Læs mere om Klar Livet her

Brev fra Mattias Tesfaye

Brev fra Mattias Tesfaye

D. 29. april 2024 havde FGU Vestegnen besøg af Finansminister, Nicolai Wammen og Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye. De to ministre fulgtes med borgmester Kent Magelund fra Brøndby og borgmester Steen Christiansen fra Albertslund.

Under besøget gav Carla, som er EGU-elev Undervisningsministeren et papir med en fem spørgsmål om b.la trivsel, overgangen fra folkeskolen til FGU og EGU. Dem har Tesfaye nu besvaret i et brev til Carla og FGU Vestegnen.

På papiret stod følgende spørgsmål:

  1. Gælder den nye regel om forlængelse på 1 år i EGU også for eksisterende EGU-elever, der har gået på en PGU-linje først?
  2. Hvorfor kan man ikke få hjælp til at passe ind før FGU? (altså i folkeskolen)
  3. Skal man virkelig presses helt ud, hvor det går galt, før man kan få hjælp skolemæssigt?
  4. Hvorfor går der så lang tid, før man opdager ordblindhed? (først fundet på FGU)
  5. Hvorfor går der så lang tid, før børn, der dropper ud, opdages? (droppede ud i 6. kl. og er nu 26 år)

Seksualundervisning på FGU

Seksualundervisning på FGU

Den 14. maj 2024 blev den længe ventede nye politiske aftale for FGU vedtaget, og med den politiske aftale også et nyt tiltag på FGU-området, nemlig obligatorisk tilbud om seksualvejledning til alle elever.

FGU Vestegnen står allerede nu klar i startboksen når det gælder spændende og relevant seksualundervisning til vores elever, for vi har siden starten af 2023 været del af partnerskabsprojektet ”FGU vil have sex på skemaet”.

Partnerskabsprojektet har bestået af 4 FGU-institutioner og Sex & Samfund, og fokus har været udarbejdelse og afprøvninger af relevant seksualundervisningsmateriale i samarbejde med FGU-skolernes elever og lærere, samt uddannelse af lokale FGU-ressourcelærere på seksualundervisningsområdet.

Med udgangspunkt i vores erfaringer og undervisningsmaterialer fra projektet, sætter FGU Vestegnen i skoleåret 2024/2025 nu obligatorisk seksualundervisning på skemaet for alle hold og linjer, bl.a. bliver den nationale fokusuge ”Uge 6” også en tilbagevendende del af seksualundervisningen hos FGU Vestegnen.

For at forberede og øve os alle i det nye tiltag, var ”FGU Vestegnens Seksualundervisning 2024/2025” på den fælles pædagogiske dag for alle medarbejdere. Her havde alle mulighed for at drøfte, videns dele og ikke mindst gøre sig konkrete erfaringer med det nye seksualundervisningsmateriale.