Håndværk & Ejendomsservice

Håndværk & Ejendomsservice

Håndværk & Ejendomsservice

Linjen findes her:

Håndværk & Ejendomsservice er for dig, som kan lide at løse praktiske opgaver indendørs på et værksted eller udendørs på grønne arealer.

linjebeskrivelse

Er du vild med at se resultater her og nu? På Håndværk & Ejendomsservice arbejder vi med virkelige opgaver, der gør en forskel for de steder, vi færdes. Linjen er for dig, der trives med en aktiv hverdag og overvejer en fremtid som håndværker eller beskæftigelse inden for ejendomsservice.

Vi driver linjen som en professionel arbejdsplads, hvor vi løser opgaver både inde og ude. Du lærer at vedligeholde bygninger og grønne arealer, men du får også tid i værkstedet. Her arbejder vi med mindre produktioner i træ – det kan være alt fra at bygge højbede, mindre produktioner til vores julemarked og reparation af inventar til konstruktioner, der understøtter skolens drift.

På den måde lærer du forskellige håndværksfag af kende gennem konkrete, overskuelige projekter, som vi planlægger at udføre i fællesskab. 

Hverdagen

Du får styr på værktøj, maskiner og materialelære, så du kan løse dine opgaver sikkert og professionelt.

Vi kobler hverdagens opgaver direkte til undervisningen i dansk og matematik. Det gør det lettere at forstå tallene, når de bruges til at beregne materialeforbrug, og sproget bliver levende, når vi kommunikerer med kunder og samarbejdspartnere.

Vi besøger også virksomheder og erhvervsskoler, så du får et godt indblik i de brancher, du kan uddanne dig videre i. Derudover er der masser af muligheder for at komme i fagligt relevante praktikforløb.

Studieliv

På linjen lægger vi vægt på god tone og et solidt sammenhold. Vi er et team, der hjælper hinanden med at komme i mål med dagens opgaver, og vi prioriterer et trygt miljø, hvor der er plads til alle.

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi løfter hinanden både fagligt og socialt, mens vi gør skolen og lokalmiljøet til et bedre sted at være.

Fremtidsmuligheder

Din viden og erfaring fra linjen kan bruges som springbræt til erhvervsuddannelse eller job indenfor ejendomsservice, byggeri, håndværk eller service.

Produktionsgrunduddannelse

Hvad er PGU?

Linjen er en del af PGU-sporet. PGU er et af tre spor på FGU Vestegnen. Læs mere her.

Hvad er særligt ved PGU?

Med en uddannelse på linjen, går du på det, som vi kalder for Produktionsgrunduddannelsen (PGU). PGU er for dig, der godt kan lide praktisk arbejde. Undervisningen minder på mange måder om dagligdagen på en arbejdsplads, hvor du producerer varer eller ydelser som kan sælges.

Ved siden af den praktiske undervisning, får du også undervisning i dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) samt eventuelle valgfag. Du kan også komme i praktik, imens du går på linjen.

Hvilke fremtidsmuligheder giver PGU?

På PGU bliver du kvalificeret til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller i et ufaglært job, inden for et af uddannelsens fagområder.

Hvis du gennemfører et forløb på minimum 12 uger på tilfredsstillende vis, får du et kompetencebevis. Beviset dokumenterer de faglige kompetencer og karakterer, du har opnået og eventuelt også personlige og sociale kompetencer.

Hvis du afslutter PGU med en faglig prøve på FGU 3-niveau, får du et uddannelsesbevis, som dokumenterer de kompetencer, du har opnået.

Hvilke prøver er der på PGU?

Du skal til afsluttende prøver i dansk og matematik samt et ekstra fag, når du har fulgt fagene på enten D-, E- eller G-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Du kan afslutte dit faglige tema med en prøve på FGU 3-niveau, når din underviser vurderer, at du er parat. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Hvis du afslutter dit faglige tema på FGU 1-niveau eller FGU 2-niveau, bliver det vurderet med en standpunktsbedømmelse, om du er bestået/ikke bestået.

Foto af farveblyanter

AGU/DSA Hvidovre

AGU/DSA Hvidovre

AGU/DSA Hvidovre

Linjen findes her:

Almen Grunduddannelse med Dansk som andetsprog (AGU/DSA) er for dig, der vil styrke din faglighed i dansk i tale og skrift, matematik og valgfag, så du kan søge ind på en ungdomsuddannelse.

Linjebeskrivelse

På AGU/DSA får du undervisning i de tre obligatoriske fag; dansk som andet sprog, matematik og PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære). Derudover skal du løbende have ét valgfag, som er enten engelsk, samfundsfag eller naturfag, som du fortsætter med, indtil du har været til prøve i faget.

Sammen finder vi ud af, hvilket niveau – Intro, G, E eller D – du skal have på de forskellige fag.

Hverdagen

Vi gør undervisningen spændende og virkelighedsnær, så du hele tiden kan følge med i, hvordan du kan koble de klassiske fag med uddannelser. F.eks. får du indsigt i, hvordan du lægger budget og ændrer forskudsopgørelse, når du har faget PASE. Du kommer også til at opleve, at dine undervisere kobler læring fra forskellige fag, så du får indblik i, hvordan tingene du lærer hænger sammen i et større billede.

Udover at koble den faglige viden med praktiske eksempler i undervisningen, tager vi på besøg i virksomheder, uddannelser, museer og tager ud i naturen, og meget mere. Du får også mulighed for at komme i praktik, så du kan afprøve forskellige brancher og spore dig ind på, hvilken uddannelse du vil søge efter FGU.

Studieliv

Du bliver en del af et godt fællesskab, hvor vi går op i at løfte hinanden og at vi hver dag møder ind og har det hyggeligt og sjovt med hinanden. Vi udfordrer også hinandens faglighed og sparrer med hinanden. Der er plads til alle og dine undervisere støtter dig i hele din tid på FGU Vestegnen.

Fremtidsmuligheder

I løbet af din tid på AGU/DSA får du styrket dine evner i at tale og skrive på dansk, og du får styrket din viden i fag som matematik og PASE. Du får derfor mulighed for at søge ind på en uddannelse efter FGU Vestegnen.

Almen GrundUddannelse

Hvad er AGU?

Linjen er en del af AGU-sporet. AGU er et af tre spor på FGU Vestegnen. Læs mere her.

Hvad er særligt ved AGU?

Almen Grunduddannelse (AGU) er for dig, der gerne vil styrke dine kompetencer i ét eller flere klassiske fag, for at søge ind på en ungdomsuddannelse. AGU består af undervisning i almene fag, som f.eks. dansk, matematik og engelsk.

Vi arbejder ofte projektorienteret, og vi foksuerer på hvordan man kan bruge den teoretiske viden til at løse konkrete problemstillinger ude i virkeligheden.

Kan jeg komme i praktik?

Det meste af din tid på AGU foregår hos os på FGU Vestegnen, men du har også mulighed for at komme i praktik i en lokal virksomhed i op til 2 uger ad gangen (højst 4 uger hvert halve år), hvor du kan få erfaring med dagligdagen på en arbejdsplads.

Du kan også kombinere dit forløb hos os med elementer fra andre ungdomsuddannelser eller arbejdsmarkedsuddannelser.

Hvilke prøver er der på AGU?

Du skal til afsluttende prøver i dansk og matematik samt ét ekstra fag, når du har fulgt fagene på enten G-, E- eller D-niveau. I de andre fag, du har fulgt på G-, E- eller D-niveau, får du en standpunktskarakter.

Hvis du gennemfører et forløb på minimum 12 uger på tilfredsstillende vis, får du et kompetencebevis. Hvis du afslutter AGU med forberedelseseksamen til den 2-årige HF, får du et uddannelsesbevis.

Foto af undervisningsmateriale

Køkken, Café og Event

Køkken, Café og Event

Køkken, Café og Event

Linjen findes her:

Køkken, Café og Event er for dig, der ønsker at prøve kræfter med mad, sundhed, ernæring, catering og events.

Linjebeskrivelse

Du får basisviden om mad, sundhed og ernæring, og får mulighed for at bruge din viden til produktion af mad, servering og salg til catering og events i hyggelige Café Bataillionen. I Café Bataillionen spiser alle elever morgenmad og frokost, og her har vi undervisnings- og produktionslokaler.

Hver måned holder vi aftenåbent for dem, der bor i Avedørelejren, hvor Café Bataillionen ligger. Den aften får du og de andre på linjen mulighed for at afprøve, hvordan der er at arbejde som både tjener, barista og kok. Du er også med til at planlægge og udføre events og møder, hvor vi leverer maden til arrangementerne.

Hverdagen

Hver morgen mødes vi til morgenmad med alle elever og undervisere på afdelingen. Derefter trækker vi i en ren uniform og sikkerhedssko, som reglerne kræver, og mødes i køkkenet. Sammen planlægger vi menu og laver mad, der er bestilt til afdelingen eller ud af huset. Vi slutter hver dag af med opvask og oprydning, og gør klar til næste dags aktiviteter. Udover at blive skarp i køkkenet, får du undervisning i almene fag.

Vores linje har plads til alle; både dem som kan lave mad, og dem der gerne vil lære det. Vi arbejder med vores sanser, så vi dufter, smager, føler og ser hvordan råvarerne bliver til lækre menuer. Du lærer at omsætte viden om råvarer og tilberedning til smagfulde og farverige retter. Du kommer til at arbejde selvstændigt, sammen med andre, og lærer at arbejde ud fra en tidsfrist.

Studieliv

Det er vigtigt for os, at vi respekterer og ser hinandens forskelligheder som styrker. Vi går op i at have det hyggeligt og sjovt. Igennem vores håndværk og samarbejdsvilje udtrykker vi kreativitet og skaber mad, der synger til sanserne og smager fantastisk.

Fremtidsmuligheder

Du lærer at omsætte viden om råvarer og tilberedning til smagfulde og farverige retter. Den læring kan du bruge til at søge uddannelser som kok, gastronom, tjener, serviceassistent, ernæringsassistent, gourmetslagter, økonoma, bager, konditor og skibskok.

Produktionsgrunduddannelse

Hvad er PGU?

Linjen er en del af PGU-sporet. PGU er et af tre spor på FGU Vestegnen. Læs mere her.

Hvad er særligt ved PGU?

Med en uddannelse på linjen, går du på det, som vi kalder for Produktionsgrunduddannelsen (PGU). PGU er for dig, der godt kan lide praktisk arbejde. Undervisningen minder på mange måder om dagligdagen på en arbejdsplads, hvor du producerer varer eller ydelser som kan sælges.

Ved siden af den praktiske undervisning, får du også undervisning i dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) samt eventuelle valgfag. Du kan også komme i praktik, imens du går på linjen.

Hvilke fremtidsmuligheder giver PGU?

På PGU bliver du kvalificeret til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller i et ufaglært job, inden for et af uddannelsens fagområder.

Hvis du gennemfører et forløb på minimum 12 uger på tilfredsstillende vis, får du et kompetencebevis. Beviset dokumenterer de faglige kompetencer og karakterer, du har opnået og eventuelt også personlige og sociale kompetencer.

Hvis du afslutter PGU med en faglig prøve på FGU 3-niveau, får du et uddannelsesbevis, som dokumenterer de kompetencer, du har opnået.

Hvilke prøver er der på PGU?

Du skal til afsluttende prøver i dansk og matematik samt et ekstra fag, når du har fulgt fagene på enten D-, E- eller G-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Du kan afslutte dit faglige tema med en prøve på FGU 3-niveau, når din underviser vurderer, at du er parat. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Hvis du afslutter dit faglige tema på FGU 1-niveau eller FGU 2-niveau, bliver det vurderet med en standpunktsbedømmelse, om du er bestået/ikke bestået.

Foto af farveblyanter

Frisør og Skønhed

Frisør og Skønhed

Frisør og Skønhed

Linjen findes her:

Frisør og Skønhed er for dig, der har lyst til at styrke din viden og evner inden for de fleste discipliner i frisørfaget.

Linjebeskrivelse

Du kommer til at arbejde med opsætninger, hårfarvning, klip, permanent, hår-ekstensions, styling med forskellige jern, makeup og velvære mm. Vores undervisning og praktiske opgaver er med og for mennesker. Du får derfor også et godt kendskab til, hvad det vil sige at arbejde i et servicefag, hvor arbejdet omhandler kunden, der skal føle sig godt tilpas.

Hverdagen

Vi arbejder i lokaler, der minder om rigtige frisørsaloner, og hvor du får mulighed for at prøve det udstyr, der bruges i frisørsaloner. I undervisningen øver vi teknikker og er selv hårmodeller, men vi modtager også kunder i vores egen salon. Vi har altid gang i et projekt eller forbereder os til et event, f.eks. tager vi ud og ordner hår og bryn på kunder i et aktivitetscenter.

Du får grundigt indblik i alle frisørfagets grundlæggende elementer, som f.eks. salg, kundeservice, kommunikation og personlig fremtræden. Du får også kendskab til teorien bag frisørfaget, modens historie og trends, makeup, hudpleje, udførelse af alle former for kundebehandlinger. Vi lærer og udfører bl.a. kundebehandlinger som hårfarve, permanent af hår, styling, ekstensions, bryn og vipper. Som en vigtig del af frisørfaget og andre skønhedsbrancher lærer du også om allergener og hygiejne i saloner.

Studieliv

Vi går op i, at der er plads til forskellighed. Vi kan alle lære af hinanden, og vi ser det som en styrke, at vi er gode til forskellige ting. Vi hygger os, imens vi lærer.

Fremtidsmuligheder

Din viden og erfaring fra linjen kan du bl.a. bruge til at søge uddannelser som frisør, kosmetiker, salgsassistent eller iværksætter.

Produktionsgrunduddannelse

Hvad er PGU?

Linjen er en del af PGU-sporet. PGU er et af tre spor på FGU Vestegnen. Læs mere her.

Hvad er særligt ved PGU?

Med en uddannelse på linjen, går du på det, som vi kalder for Produktionsgrunduddannelsen (PGU). PGU er for dig, der godt kan lide praktisk arbejde. Undervisningen minder på mange måder om dagligdagen på en arbejdsplads, hvor du producerer varer eller ydelser som kan sælges.

Ved siden af den praktiske undervisning, får du også undervisning i dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) samt eventuelle valgfag. Du kan også komme i praktik, imens du går på linjen.

Hvilke fremtidsmuligheder giver PGU?

På PGU bliver du kvalificeret til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller i et ufaglært job, inden for et af uddannelsens fagområder.

Hvis du gennemfører et forløb på minimum 12 uger på tilfredsstillende vis, får du et kompetencebevis. Beviset dokumenterer de faglige kompetencer og karakterer, du har opnået og eventuelt også personlige og sociale kompetencer.

Hvis du afslutter PGU med en faglig prøve på FGU 3-niveau, får du et uddannelsesbevis, som dokumenterer de kompetencer, du har opnået.

Hvilke prøver er der på PGU?

Du skal til afsluttende prøver i dansk og matematik samt et ekstra fag, når du har fulgt fagene på enten D-, E- eller G-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Du kan afslutte dit faglige tema med en prøve på FGU 3-niveau, når din underviser vurderer, at du er parat. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået. Hvis du afslutter dit faglige tema på FGU 1-niveau eller FGU 2-niveau, bliver det vurderet med en standpunktsbedømmelse, om du er bestået/ikke bestået.

Foto af farveblyanter

EGU

EGU

EGU

Linjen findes her:

Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) er for dig, der ønsker praktisk læring og en fleksibel uddannelse.

Linjebeskrivelse

EGU er en kombination af lønnet virksomhedspraktik, AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelse kurser) og undervisning i fag. Du har også mulighed for at komme på højskoleophold. Linjen er designet til dig, der ønsker at få konkrete erfaringer og kompetencer, du kan bruge til at søge job eller uddannelse.

På EGU er du i lønnet praktik 2/3 af tiden og den sidste 1/3 af tiden er du på kurser eller har undervisning på afdelingen i Brøndby. Sammen aftaler vi, hvordan vi skaber den bedste hverdag for dig med lønnet praktik, kurser og undervisning.

Kurserne kan inkludere AMU-kurser, der giver dig konkrete kompetencer og erfaringer fra arbejdsmarkedet, f.eks. et gaffeltruck certifikat, et pædagogisk kursus, kursus i ejendomsservice mfl.

På afdelingerne Albertslund, Hvidovre og Ishøj kan du have EGU-undervisningsforløb på de eksisterende PGU- og AGU-linjer. Det primære EGU-undervisningshold holder til på afdelingen i Brøndby. I Brøndby kan undervisningen bl.a. bestå af dansk, matematik, og PASE (privatøkonomi, arbejdslære, samarbejdslære, erhvervslære). Du vil opleve, at dine undervisere gør meget ud af at gøre undervisningen spændende og at forklare hvordan det hænger sammen med arbejdet på din arbejdsplads.

Hverdagen

Du får tilknyttet en EGU-vejleder, der taler med dig om din hverdag og besøger dig på din arbejdsplads. EGU-vejlederen planlægger dit forløb sammen med dig, din arbejdsplads og din vejleder fra den kommunale ungeindsats (KUI).

Undervisningen i PASE, dansk og matematik foregår på vores afdeling i Brøndby.

Studieliv

Vi har et stærkt fællesskab på linjen, hvor mange mødes ugentligt til undervisning i Brøndby. Vi har det altid hyggeligt og sjovt med hinanden, når vi mødes. Samtidig er vores ugentlige møde en god mulighed for at snakke med de andre om deres arbejdspladser og på den måde få indblik i andre fagområder.

Fremtidsmuligheder

Du styrker både faglige og personlige kompetencer, som er vigtige i dit fremtidige arbejde og liv. Den viden og erfaring, du har fået fra din lønnede praktik, dine kurser og din undervisning, kan du bruge til at søge ind på en erhvervsuddannelse. En del EGU-elever får også tilbudt elevplads eller job hos virksomheden, hvor de har været i lønnet praktik.

Erhvervsgrunduddannelse

Hvad er EGU?

EGU er et af tre spor på FGU Vestegnen.
Læs mere her.

Hvad er særligt ved EGU?

Med en uddannelse på linjen, tager du det, vi kalder for Erhvervsgrunduddannelsen (EGU). EGU er for dig, der helst vil bruge størstedelen af din tid i lønnet virksomhedspraktik/kurser på en arbejdsplads og ønsker en fleksibel uddannelse, hvor din hverdag tilrettelægges efter dine behov.

Samtidig med at du er i lønnet praktik, kan du få undervisning i dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære) og eventuelle valgfag. Derudover kan du tage kurser, som f.eks. AMU-kurser (arbejdsmarkedsuddannelser) og komme på højskoleophold.

Hvilke fremtidsmuligheder giver EGU?

På EGU får du konkrete erfaringer fra arbejdsmarkedet, som gør at du er kvalificeret til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller i et ufaglært job efter FGU.

Hvilke prøver er der på EGU?

På EGU kan du afslutte med en prøve på FGU 3-niveau. Prøven bedømmes bestået/ikke bestået.

Hvis du har fulgt fagene dansk og matematik samt eventuelt et ekstra fag, på enten G-, E- eller D-niveau, kan du komme til en afsluttende prøve. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.

Når du afslutter EGU, får du altid et kompetencebevis, der dokumenterer den viden og de kompetencer, du har fået på linjen. Hvis du består FGU-niveau 3, er du berettiget til dimmitendsats i de fleste a-kasser.

Foto af hænder der klapper