Eleverne på FGU Vestegnen var torsdag den 9. marts 2023 inviteret til et særligt event om at klare sig igennem de svære perioder af livet. Dagen bød på hjerteskærende og sande historier fra de modige og ærlige unge fra teatergruppen C:NTACT og også deres egne lærere fra FGU Vestegnen. Målet var at skabe et fællesskab om det, der er svært og at huske alle på, at selvom livet måske ser godt ud for nogle, så gemmer der sig ofte svære perioder og traumer bagved.
Fire unge fortalte modigt deres historier
Teatergruppen C:NTACT, som er en teatertrup, der opsætter forestillinger om sociale problemstillinger med mennesker og deres egne historier, gav FGU Vestegnens elever indblik i hver deres ærlige, svære og meget følsomme historier om f.eks. ensomhed, mobning, psykisk sygdom, angst, selvmordstanker og stofmisbrug. Men også om at finde sig selv, finde fællesskaber og være sårbar, lytte til sig selv og ikke mindst række ud, når man har brug for hjælp.
Teatergruppen består af unge mennesker, der alle selv – og på forskellige måder – har følt sig forkerte, udenfor eller skamfulde. Skuespillerne er ikke skuespillere, men unge, der fortæller deres egne historier om ikke at passe ind. Det er fortællinger om store sår og livslange kampe, men også fortællinger om at finde sig selv og sin plads i forskellige relationer, og især i mødet med andre, der også har det svært. Det handler om den grundlæggende menneskelige trang til at blive set og mødt af andre. Her har alle teatertruppens modige unge fundet et sted at hjælpe andre og samtidig blive hjulpet selv. Som en af medlemmerne i teatertruppen formulerede det:
”Hvis jeg bare kan tale for én anden, der har oplevet det samme som mig og kan relatere til mig og min historie, så hjælper det også mig”.
Jeg ville ikke være mig, hvis ikke jeg havde min historie
Efter forestillingen, som var bygget op som fire historier, fortalt af de unge selv, var der tid til spørgsmål fra salen, og som afrunding på dagen trådte modige lærere og vejledere op og fortalte deres historier om fx mobning, angst, traumer, kropsidealer, stoffer og at flirte med det kriminelle miljø – men også om hver dag at acceptere sin historie og forstå, at alt det, man har oplevet, har formet en som menneske. Den gennemgående pointe for dagen var, at det er altafgørende for mennesker at blive set – og at turde at række ud og få hjælp, når vi mærker, at vi har brug for det.
Med poeten Hjalmar Söderbergs ord kan det siges så enkelt:
One wants to be loved, in lack thereof admired, in lack thereof feared, in lack thereof loathed and despised. One wants to instill some sort of emotion in people. The soul trembles before emptiness and desires contact at any price.
Før sommerferien tog FGU Vestegnens afdeling i Brøndby afsked med bl.a. tre dramaelever, som inden længe kan kalde sig en del af en lille udvalgt skare på bare 12 elever, der skal være første årgang på en ny talentlinje for skuespillere på Teater V i Valby.
Anna Lea Colding-Jørgensen (19), Emma Christine Arnold Thomsen (17) og Peter Jacobsen (20), der går på musik- og dramalinjen på FGU Vestegnens afdelingen i Brøndby, har ild i øjnene, når de fortæller om, hvad fremtiden skal bringe. Når sommerferien slutter, skal de alle træde de første skridt på vejen mod at blive professionelle skuespillere, når de skal tage en uddannelse med en kombination af undervisning på Københavns Åbne Gymnasium (KG) og Teater V med målrettet dramaundervisning af professionelle skuespillere og instruktører. Uddannelsen hedder Talent V-KG og tager tre år.
Flere måde at være klog på
Fælles for de tre unge talenter er, at de på hver deres måde har haft en folkeskoletid, der langt fra har været normal. Med en diagnose på autismespektret har Peter altid gået på specialskole, mens folkeskoletiden for både Anna og Emma-Christine har været forbundet med store udfordringer, som f.eks. mobning, diagnoser og handicaps som ordblindhed og talblindhed, der ikke blev taget hånd om. Folkeskoletiden er derfor blevet én lang bekræftelse af, at de ”ikke dur til noget”:
”Jeg har altid været pænt dårlig i skolen. Jeg gik på en dårlig folkeskole og der blev jeg slet ikke set. Jeg har altid følt mig helt vildt dum, for det har jeg jo fået at vide hele min folkeskoletid. Men jeg har altid kunnet noget med mine hænder. Når jeg får et instrument i hånden, så sker der bare noget helt specielt. Det er dér, jeg er hjemme,” forklarer Anna, der både synger og spiller mere end 10 forskellige instrumenter og har en ambition om at lære at spille på alle instrumenter.
Der gik et lys op for mig
Det blev derfor også musikken, der blev nøglen til en uddannelse, for på FGU Vestegnens afdeling i Brøndby fandt Anna musik- og dramalinjen, der talte til hende. I starten var det musikken, der var hendes drivkraft. Men efter godt et år med dramaundervisning er hun blevet bidt af de muligheder, som teater og musik kan i kombination. Den vej, hun drømmer om at gå, ramte hende som et lyn, da hun var på tur med sin klasse for at se en teaterkoncert om CV Jørgensen på Aveny T:
”Da jeg så den teaterkoncert, gik der bare et lys op for mig: det er DET, jeg vil! De spillede på så mange forskellige instrumenter og deres kroppe var en del af fortællingen. Det var så inspirerende og smukt! Her på FGU Vestegnen har jeg fået øjnene op for alt det man kan med musik og drama, ting jeg ikke vidste før – og nu vil jeg bare vide det hele,” fortæller Anna.
Også Emma-Christine – eller EC, som hun kaldes – vil bruge sin kommende uddannelse til at udforske grænselandet for, hvad teater kan. Hun er nemlig bidt af cirkus, en passion hun har haft siden hun var helt lille og gik i cirkus med sin morfar. For hende har især trapezen været et frirum, hvor hun kunne slippe alle sine problemer:
”Jeg har en del diagnoser at slås med, og når man har fx ADHD som jeg, så er man meget i sit hoved. Men når jeg er i trapezen, er jeg ikke i mit hoved, jeg er ikke i mine problemer. Jeg er kun til stede i min krop og jeg kan mærke, hvordan hjertet banker helt ned i mine fødder. Jeg fuldstændig i kontrol,” fortæller hun.
EC glæder sig især til at få styrket de klassiske teaterfærdigheder, som f.eks. monologer, og håber samtidig at hendes nye uddannelsesvej kan føre til en verden indenfor spændingsfeltet mellem drama og cirkus.
”Men hvis det her teater fejler, så løber jeg afsted med et omrejsende cirkus,” griner hun.
Jeg har fundet min passion på FGU
Peter har spillet både teater og musik siden 0. klasse på en specialskole for unge med bl.a. udfordringer indenfor autismespektret. Men da han startede på FGU fik han øjnene op for en gren af musikken, som nu fylder meget i hans liv; nemlig dødsmetal. Med det ene ben i heavy metal-kulturen og det andet i teater, bliver det spændende at se, hvilket grænseland mellem de to kunstarter, han kommer til at udforske. Og han er ikke i tvivl om, at FGU Vestegnen har været med til at sende ham i rigtig retning:
”Jeg har mødt nogle af mine bedste venner her på FGU og blevet introduceret til dødmetal, som fylder rigtig meget i mit liv. Jeg har fundet min passion her. Jeg vil ikke garantere, at alle finder deres passion på FGU, men jeg ved, at rigtig mange har fundet den,” fortæller han.
Fælles for de tre unge talenter er, at de har formået at vende skolelede til skoleglæde i en grad, så de næsten ikke kan vente til sommerferien er slut og skal starte på Talent V-KG. De tre peger på, at nogle af de ting, der har gjort den store forskel for dem, er, at de har fået lov til at få tid og ro til at gøre tingene i deres eget tempo på FGU Vestegnen – og at de er blevet set og anerkendt for alt det, de kan:
”Prøv at se på Anna. Hun skal bare have et instrument i hånden, så kan hun finde ud af det,” siger Peter og fortsætter:
”Det beviser jo, at der er flere måder at være klog på. Hvis du beder en fisk om at svømme, så er den fucking dygtig, men hvis du beder den om at kravle op i et træ, så er den uduelig. Vi har alle tre fundet ud af, at bare fordi der var nogle ting, vi ikke kunne, så betød det ikke, at vi ikke kunne noget. Lad det være en besked til dem der læser med derude; der er steder hvor du kan blomstre og være dig selv.”
Man skal ikke have let til tårer, når man ser teaterstykket ”Køn, Krop og Kærlighed”, som drama-linjen spiller i denne uge. Her præsenteres man nemlig for en række små sekvenser af de unge elever på FGU Vestegnens egne fortællinger om at være ung, være kvinde, være mand, være for meget eller for lidt, være bange, være spærret inde i eget hoved og krop og om at være sig selv på godt og ondt.
De hudløst ærlige fortællinger er rå, barske, ubarmhjertige – og ægte. Eleverne har nemlig åbnet op overfor hinanden, og via skrive- og interviewprocesser har de lyttet til hinandens fortællinger for derefter at skrive dem sammen til en samlet fortælling om at være ung i dag. De unges unges fortællinger vokse ud af en minimalistisk sort scenografi og via kroppe, ord, musik og dans rækker de ud og tager deres publikum lige ved struben.
De modige fortællinger kredser om oplevelser som voldtægt, diskrimination, spiseforstyrrelser, angst, depression og selvmord.
Hvis du endnu ikke har været inde og se forestillingen ”Køn, Krop og Kærlighed”, kan du nå at være med fredag den 24. juni kl. 10.30 på FGU Vestegnen i Brøndby, Nykær 44. Forestillingen varer en time, billetterne er gratis og de kan bestilles hos holdets lærer Lynne Sundstrøm på lyksun@fguvestegnen.dk.
Luka på virker afklaret og rolig. Efter nogle turbulente år har han fået ro på sin hverdag og har endelig fået sin egen bolig i Avedøre. Det giver ham ro til at tænke fremad i forhold til uddannelse. Men sådan har det ikke altid været. Som mange andre unge har Luka haft en skoletid præget af mange skift og dårlige oplevelser. Efter endt folkeskole startede han på Det Frie Gymnasium, men droppede ud efter 1.g. Det var ikke rigtig noget for ham. Han vidste ikke rigtig hvad han så skulle, men en ven tippede ham om, at man kunne få teater/drama på produktionsskolen i Brøndby, som netop i den tid overgik til at være FGU.
Modenhed, tolerance og videbegær
På FGU har Luka fået et rigtig godt socialt liv, hvor han tidligere var meget introvert. Samtidig har han med egne ord fået en større tolerance overfor at lære ting, som måske ikke lige har hans umiddelbare interesse. Og langt større evne til at koncentrere sig og reflektere. Han tilskriver lærernes engagement og væremåde meget af æren for hans ændrede holdning til det at gå i skole:
”Her er verdens bedste lærere. De sørger for, at alle er trygge og har det godt”, siger han og fortsætter: ”De behandler os på lige fod samtidig med, at de stiller krav. De er ikke autoritære, men giver en lyst til at opretholde en vis moral.”
Efter to år føler Luka sig derfor klar til at videreuddanne sig og endda måske tage en HF og gå videre med en pædagoguddannelse, hvis han ikke kommer ind på sin drømmeuddannelse:
”Jeg er blevet mere moden, I guess – og mere videbegærlig.”
Luka afslutter sin uddannelse hos FGU Vestegnen i december 2021 og håber at starte på Den Danske Scenekunstskole til august.
Improvisation på Musik og drama på FGU Vestegnens Brøndbyafdeling
