Elever fra Grafik og Medier designer præmier til prisuddeling

Elever fra Grafik og Medier designer præmier til prisuddeling

I anledning af Albertslund Kommunes sommerkur for erhvervslivet 21. maj 2025, havde elever fra Grafik og Medier fået den unikke chance for at designe præmierne – to plakater.  STARK modtog en af præmierne for Virksomhedsprisen og Byens Tømrerentreprise modtog den anden præmie for Virksomhedslærlingeprisen.

Eleverne havde fundet inspiration i lokalområdet til plakatpræmierne. Den ene plakat afbilleder derfor Vandhaverne og den anden viser Vridsløselille, begge i Albertslund. På linjen Grafik og Medier er de ofte inspirerede af lokalområdet, når de skaber designs.

Vi er stolte af, at vores elever fik mulighed for at skabe hovedepræmierne til prisuddelingen. Tak til Albertslund Kommune for denne mulighed.

Læs mere om prisuddelingen her, og se plakatpræmierne nedenfor.

Gang i penslerne: Elever viser smukke kunstværker

Gang i penslerne: Elever viser smukke kunstværker

En fernisering blev holdt på FGU Vestegnen, hvor Albertslund Billedskole og elever fra skolen præsenterede deres smukke kunstværker.

Ved hjælp af simple materialer og stor kreativitet blev der skabt små, kunstneriske opgaver, der imponerede både elever og lærere.

Kreativiteten blomstrede endnu engang, da Albertslund Billedskole – med støtte fra Sundhedspolitikken i Albertslund Kommune – gentog succesen fra 2022 med et 9 ugers billedkunstforløb på FGU Vestegnen i Albertslund.

Her fik 25 elever fra to af FGU Vestegnens værksteder mulighed for at lægge alt andet væk i et par timer om ugen og træde ind i et særligt rum, hvor det kreative var i fokus og der var mulighed for total fordybelse i udfoldelsen af små, kunstneriske opgaver…

Læs hele historien på sn.dk her

Boss Ladies på besøg på FGU Vestegnen

Boss Ladies på besøg på FGU Vestegnen

Hvad skal du egentlig når du er færdig på FGU? Hvad vil du og hvad tror du, du kan? Hvad kan man som mand? Som kvinde? Er der nogle uddannelser, du slet ikke tænker over kunne være en mulighed for dig? Og hvorfor egentlig dét? Det var bare nogle af grundantagelser, som FGU Boss Ladies gerne ville skubbe lidt til, da de kom på besøg med et tankevækkende og inspirerende oplæg om valg af uddannelse og drømme om fremtiden.

Oplægget blev holdt af en tidligere FGU-elev, der bl.a. fortalte om sin egen vej i uddannelsessystemet og om, hvilke uddannelsesmuligheder der er på erhvervsskolerne. I en vekselvirkning mellem oplæg, spørgsmål og gruppearbejde blev eleverne kastet ud i at reflektere lidt over deres egne mål og drømme i livet og samtidig tænke ud af boksen i forhold til de forestillinger, de har, der kan forhindre dem i at finde en spændende uddannelse eller et godt arbejde, som måske ikke lige var det, de havde forestillet sig.

Boss Ladies er en del af foreningen Divers, der støttet at Den A.P. Møllerske Støttefond, har til formål at bryde med det kønsopdelte arbejdsmarked og få flere kvinder ind på erhvervsuddannelserne og de mandsdominerede håndværksfag.

Læs mere om Boss Ladies her

Kunstprojekt genopstår i Albertslund

Kunstprojekt genopstår i Albertslund

FGU Vestegnens afdeling i Albertslund gentager succesen fra sidste år, hvor elever fra både PGU-holdene Omsorg, Sundhed og Pædagogik og Medier & Grafik blev blandet og sat på et særligt billedkunstforløb, arrangeret af Albertslund Billedskole.

Forløbet varer 10 uger og de 22 elever fra de to hold mødes hver tirsdag i to timer og arbejder koncentreret og intensivt med forskellige aspekter af kunst. På første mødegang var temaet Yayoi Kusama og hendes forunderlige prikkede univers. Ligesom kunstprojektet i efteråret 2022 er målet med dette års kunstprojekt at udsmykke nogle af de lange gange på FGU Vestegnens afdeling i Albertslund.

Kunstprojektet er støtte af sundhedspolitikken i Albertslund Kommune.

Se billeder og læs historien ”Kunsten forener elever på tværs” fra sidste års fernisering af kunstprojektet her

Festligt farvel til FGU Vestegnens dimittender

Festligt farvel til FGU Vestegnens dimittender

Både forældre, pårørende, kommunale vejledere og medlemmer af FGU Vestegnens bestyrelse var mødt op for at være med til at fejre de ca. 80 elever fra alle FGU Vestegnens fire afdelinger, der dimitterer her til sommer. Showet blev styret af de to glamourøse og feststemte konferencierer Anne Sofie og Mogens, der for nogle er bedre kendt som lærere i Hvidovre.

Dimittenderne på scenen

I mindre grupper blev dimittenderne kaldt på scenen, hvor de hver fik en rød rose og deres bevis i et af de populære VSTGN-muleposer, lavet af eleverne på Medier & Grafik. På scenen fik de et par ord med fra deres lærere og klapsalver fra hele salen – inden alle dimittender blev kaldt op til konfettiregn for at markere den store dag, som de alle på hver deres måde har kæmpet for at nå til.

Quiz, omvendt banko og royalt besøg

Efter konfettiregn og klapsalver, blev der taget afsked med alle gæster, så alle FGU Vestegnens elever kunne hygge med quiz og omvendt banko – inden vi blev beriget med et (vistnok) royalt besøg.

Tillykke til alle dimittender, rigtig godt kæmpet og god vind til jer – og til alle vores dejlige elever; vi glæder os til at se jer igen efter sommerferien, når vi starter op torsdag den 3. august.

Rigtig god sommer til alle!

FGU Vestegnen på Grøn Dag i Albertslund

FGU Vestegnen på Grøn Dag i Albertslund

Grøn Dag er vigtig. Den samler Albertslund. Her kan man opleve noget af alt det, byen og borgerne er sammen om. Vi glæder os sammen over foråret, og vi gør vores haver og altankasser klar. Henter kompost, passer på ressourcerne og dropper sprøjtegiftene.

Grøn Dag er et overflødighedshorn af miljø. Af alt det grønne.

Grøn Dag lever i bedste velgående. Det kan man se og opleve 29. april fra kl. 10-14 på Materialegården på Holsbjergvej.

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet har det været på tale, at der skulle spares på Grøn Dag. Det er der også blevet….

Læs hele historien “Grøn Dag er miljø til overflod – også uden rundstykker” på sn.dk her