FGU-elever designer det gode læringsmiljø

FGU-elever designer det gode læringsmiljø

Af Morten Stouenberg, projektleder

En af nøgleerfaringerne fra FGU Vestegnens og FGU Nords fælles trivselsprojekt ”Velkommen i klubben” er, at elevernes oplevelser af læring er afgørende for deres trivsel på FGU. Grundlæggende er trivselsniveauet blandt eleverne højt, når de oplever, at FGU hjælper dem videre i ungdomslivet og giver dem en tro på fremtiden.

Derfor er det klart, at de fysiske rammer på FGU har stor betydning for elevtrivslen. For man lærer selvfølgelig bedst i omgivelser, som er indbydende og motiverende.

Men hvad kendetegner så egentligt et godt FGU–undervisningslokale? Her kommer et udpluk af svarene fra eleverne på AGU/DSA 1–holdet.

Elevskabe og plakater med formler og grammatik
Ifølge Yasmin og Saayon er præmissen, at undervisningslokalerne på FGU er til… ja, netop…undervisning. Derfor skal de ikke fyldes op af en masse ”unødvendige ting”, men have en indretning, som er ”simpel” og ”frisk” og fokuseret på, at eleverne først og fremmest er der for at ”lære noget”.

Der er brug for lyse farver på væggene, fx grøn, personlige, aflåselige skabe til opbevaring af bøger og arbejdsredskaber samt ”plakater med matematikformler og dansk grammatik”, så ”man kan se det”, som man er kommet for at lære.

Se forslaget her.

Noget specielt, ikke noget almindeligt

Ivans overvejelser går i en helt anden retning. Han har gået i skole i Ukraine i elleve år, og herfra er han vandt til et undervisningslokale, som er ”sindssygt stramt” og ”bare kedeligt”. Så han ”elsker, når det er frit” som i Danmark og synes, at han ”lærer meget mere” her end i skolen i Ukraine, hvor ”du ikke må have det sjovt”, men ”kun sidde og læse, og du må ikke snakke”.

Derfor ønsker Ivan et undervisningslokale, som ikke er ”noget almindeligt, men noget specielt”. Hans forslag er, at man fx. kan udsmykke endevæggen med en AI–genereret fotocollage, der afspejler de mange forskellige lande og baggrunde, som FGU–eleverne kommer fra.

Se forslaget her.

Farver og tilhørsforhold
Haleema kan godt lide farver. Så det er vigtigt for hende, at undervisningslokalet ikke er ”meget hvidt”. Hun kan også rigtigt godt lide at gå i skole. Så hun synes også, at det er vigtigt, at man som FGU–elev får en følelse af at høre til sit stamhold, selvom man kun er der kortvarigt.

Hendes forslag er derfor, at der samarbejdes med værkstederne på FGU om at lave farvestrålende produkter til undervisningslokalerne, der minder eleverne om, at de er en del af holdets historie. Det kan fx. være træsnit, puder og små billedportrætter af nye og gamle elever, der kan hænge på væggene.

Se forslaget her.

FGU og Dansk Firmaidræt samarbejder

FGU og Dansk Firmaidræt samarbejder

Det er velkendt at motion og bevægelse er trivselsfremmende. Derfor allierede trivselsprojektet sig sidste år med Dansk Firmaidræt for at få uddannet en gruppe undervisere som ”anførere” for mere bevægelse i dagligdagen. Det har vi tidligere omtalt her.

Nu har vi også lidt video fra aktiviteten. Her fortæller en af deltagerne, Simon Nørr-Larsen underviser på Gastronomi-værkstedet på FGU Nord i Ballerup, om sin oplevelse med at blive uddannet til ”bevægelsesanfører”. Derudover kan du høre projektlederen for Velkommen i klubben, Morten Stouenberg, fortælle om ideen bag samarbejdet med Dansk Firmaidræt.

Video: Mød projektleder Morten Stouenberg – klik her

Video: Mød underviser Simon Nørr-Larsen fra Gastronomi-værkstedet – klik her

Trivselsprojektet med i DK4–udsendelse

Trivselsprojektet med i DK4–udsendelse

Som en del af programserien ”EU på Vestegnen” har journalisten og historikeren Anders Engberg lavet et fint portræt af FGU Vestegnen og trivselsarbejdet på uddannelsesinstitutionen. Medvirkende i udsendelsen er direktøren for FGU Vestegnen, Hanne Fischer, undervisere og elever fra afdelingerne i Bredekærgaard (Ishøj) og Hvidovre samt leder af ”Velkommen i klubben”-projektet, Morten Stouenberg, der bl.a. fortæller om hvad trivselsmålinger bruges til.

Klik på programtitlen nedenfor for at se udsendelsen eller se den på DK4.

https://bideo.dk/bideo/eu-paa-vestegnen-trivsel-hos-fgu-vestegnen/

Kreative processer på AGU og Næblerød på ARKEN

Kreative processer på AGU og Næblerød på ARKEN

Artikel af Eva Nyvang, studentermedhjælper, FGU Vestegnen

Som en del af FGU Vestegnen og FGU Nords fælles trivselsprojekt ’’Velkommen i klubben’’ har AGU 1-holdet på FGU Nord i Gladsaxe i foråret deltaget i et 9-ugers forløb om kreative processer med billedkunstnerne Marianne Jørgensen og Louise Holmgren, som tidligere har gennemført et forløb med elever fra FGU Vestegnen i Hvidovre – en oplevelse, der blev omtalt i Hvidovre Avis.

Undervejs i forløbet var eleverne den 13. maj på rundvisning på ARKEN for at se Frederik Næblerøds udstilling ’’All walks of life’’. Netop Næblerød har eleverne beskæftiget sig indgående med på forløbet, så de var selvfølgelig spændte på at se hans værker ’’live’’.

Næblerøds farver og menneskelignende monstre
Næblerøds værker er en farveladeeksplosion af menneskelignende monstre og dyr, hvor kunst og liv flyder sammen. Kunsten kredser om de eksperimenterende og legende elementer – temaer, som også har været centrale i elevernes kunstforløb. AGU-underviser Emilie Fjeldsted Jensen fortæller, at: ’’forløbet (ønskede) at udfordre eleverne til at tænke i mere kreative og anderledes baner end de antageligt er vant til, og at vise dem, at processen er en lige så stor del – hvis ikke mere – af et stykke arbejde som produktet’’.

Emilie fortæller desuden, at de har arbejdet med fantasitegninger, blæk, træpindekonstruktioner og en længere proces med at male, designe og opsætte plader. Der var en generel nysgerrighed til opstarten af forløbet, og en af eleverne fortæller, at forløbet har været sjovt og anderledes, og at kunsten på ARKEN var spændende og vild.

Udstilling og fernisering
Målet med et billedkunstforløb har været at skabe øget trivsel blandt eleverne ved at udfordre dem til at kaste sig ud i noget nyt og vise, at kunst kan være mange ting, hvor der også er plads til at lave fejl.

Emilie reflekterer over, om en tur tidligere i forløbet kunne have motiveret dem endnu mere, da de faktisk var positivt stemte over for feltturen. ’’… der var noget fedt ved at se en anerkendt kunstner lave “sjov” og “mærkelig” kunst, og det kunne måske have inspireret dem.’’ 

Kunstforløbet blev afsluttet med en udstilling af elevernes værker på gangene på FGU Nord i Gladsaxe. Emilie har indtryk af, at eleverne glæder sig til ferniseringen.  Det viser, at kunstforløb som dette ikke kun giver eleverne nye færdigheder, men også at det kan tænde en gnist for fællesskab, selvtillid og trivsel.

TV-interview om trivselsprojektet Velkommen i Klubben

TV-interview om trivselsprojektet Velkommen i Klubben

Projektleder Morten Stouenberg var den 3. maj 2025 på besøg i Kanal Gladsaxe til en snak om trivselsprojektet Velkommen i Klubben og den forberedende grunduddannelse (FGU) generelt.

Velkommen i Klubben er FGU NORD og FGU Vestegnens store fælles trivselsprojekt, der handler om at styrke elevfællesskaberne gennem forskellige aktiviteter.

Se interviewet i Kanal Gladsaxe her:

Læs mere om Velkommen i Klubben her.

FGU-undervisere skaber aktivitet og bevægelse i hverdagen

FGU-undervisere skaber aktivitet og bevægelse i hverdagen

Som en del af FGU Nord og FGU Vestegnens fælles trivselsprojekt, ’’Velkommen i klubben’’, har en gruppe undervisere over de seneste måneder deltaget i et kursusforløb gennem Dansk Firmaidræt med fokus på at få mere bevægelse ind i dagligdagen på FGU. Anfører-uddannelsen havde til formål at give dem redskaber og inspiration til at skabe mere fysisk aktivitet og bevægelse i undervisningen, noget som de troede ville være sværere end som så.

”[…] Mit indtryk er, at de (eleverne) faktisk synes det er ret fedt. Jeg synes de har taget overraskende godt imod det’’, fortæller Henriette som er underviser på FGU Vestegnens Beauty, Style and Business-værksted i Hvidovre.

Læs om hele forløbet – klik her (PDF).