Der var nærmest nerver på, da eleverne fra Omsorg, Sundhed og Pædagogik inviterede hele FGU Vestegnens Albertslund-afdeling på fernisering på en række store kunstværker, som de har produceret i små, samarbejdende grupper. Ville andre mon synes om deres malerier? Var de gode nok? Eleverne var ikke sikre. Flere var nervøse for om der overhovedet ville dukke nogen op.
Malerier som samarbejde Malerierne var blevet til som et produkt af en opgave, hvor eleverne i samarbejde skulle producere de store kunstværker. Målet var at lave en inspirerende og motiverende proces for eleverne, hvor de ved at hjælpe og understøtte hinanden kunne lære hinanden bedre at kende og sammen skabe noget, de ikke havde kunnet lave hver for sig.
”Malerierne er unikke, fordi de små grupper er sammensat af netop de mennesker, der var i dem. De er et udtryk for hver enkelt gruppes dynamik og samarbejde,” fortæller Brigitte Ruellan, der er lærer på værkstedet. ”Og så er de jo så smukke at kigge på. Det sagde vi til eleverne mange gange undervejs, men det var svært at tro på. Derfor valgte vi at holde en fernisering, så de kunne høre med egne ører, hvad andre sagde om deres værker.”
En eksplosion af farver pynter på gangene
Elevernes bange anelser blev heldigvis gjort til skamme. Ferniseringen blev lidt af et tilløbsstykke og deres kæmpestore malerier i smukke farver høstede mange roser og beundrende blikke.
Herunder kan du se billeder af elevernes store, smukke værker, der også kan opleves på gangene på FGU Vestegnens afdeling i Albertslund.
Torsdag den 8. september havde Glostrup Bibliotek arrangeret Børnekulturfestival for alle kommunens institutioner og dagplejere i Egeparken, og FGU Vestegnens værksted Omsorg, Sundhed og Pædagogik var inviteret med. Værkstedet havde besluttet sig for at lave en forhindringsbane, hvor de fremmødte børn kunne få udfordret deres grovmotorik og balanceevne. Forhindringsbanen var bemandet på de særligt svære steder, hvor værkstedets elever i bogstaveligste forstand skulle give en hjælpende hånd til de mange eventyrlystne børn.
”Vi havde en rigtig sjov dag, hvor eleverne virkelig fik prøvet deres pædagogiske evner af – og de var så seje og gode i mødet med børnene. Hver gang der var et barn, der havde brug for en hånd, så var der en hånd at få,” fortæller Brigitte Ruellan, holdets lærer.
Det vigtige møde med børnene
Og netop mødet med børnene er så vigtigt for værkstedets elever og deres overvejelser omkring hvad fremtiden skal bringe, for hvis du ikke kan overskride dig selv, når du står foran et barn med en udstrakt hånd og en stille bøn om hjælp, så er det måske ikke den retning, du skal gå i.
”Der er en meget vigtig afklaring i mødet med børn og deres helt umiddelbare måde at være på, når man går på vores værksted. Er det det her jeg vil – og kan? For hvis man ikke trives i det, så giver det jo ikke mening at gå efter at skabe sig et arbejdsliv med børn,” fortæller Brigitte Ruellan, der er så glad for, at corona ikke længere begrænser disse vigtige møder.
”Det var så dejligt for os at være ude og møde de glade børn. Det giver så meget. Jeg håber også, at vi kan få lov til at lave julegaveværksted med et par børnehaver igen i år, som vi plejede at gøre før corona,” fortæller Brigitte Ruellan.
Værkstedet Omsorg, Sundhed og Pædagogik arbejder med bl.a. kreative forløb, workshops og aktiviteter, som giver et godt indblik i, hvad det vil sige at arbejde som f.eks. pædagog eller sosu-assistent med både børn og ældre.
I 2019 havde Kat afsluttet Grundforløb I på Sosu H og søgte ind på grundforløb II med retning mod uddannelsen til pædagogisk assistent. Til hendes – og hendes læreres – store overraskelse kom hun ikke ind. Det gav ikke rigtig mening og satte en kæp i hjulet for Kat. Fra at være afklaret og godt på vej, blev hun forvirret og vidste pludselig ikke helt, hvad hun ville. Det gik der et halvt års tid med.
Via hjælp fra familie og en vejleder i Vallenbæk Kommune fandt hun vej til linjen Omsorg, sundhed og pædagogik på FGU Vestegnen, og det lød som det helt rigtige for Kat.
Praktik på et plejehjem
På Omsorg, sundhed og pædagogik kommer eleverne i praktik i seks uger om året. De får først et par dage til at finde ud af, hvor de gerne vil hen og til at kontakte diverse virksomheder, og herefter to uger i praktik.
Kat kom i sin praktik på et plejehjem, hvor hun fulgte sin kontaktperson – en demensansvarlig, som er sosu-uddannet, men som derefter har specialiseret sig i demens via personlig interesse og en akademisk uddannelse i socialarbejde. Sammen med kontaktpersonen kom Kat rundt på hele plejehjemmet og talte med både beboere, pårørende og personale.
I de to uger, Kat var i praktik, blev hendes ordforråd udvidet med fx værgemålssager, socialpædagogiske handleplaner og samtykkehabilitet. Alt sammen opgaver, som den demensansvarlige sidder med. Dertil kommer fx dokumentation og vurdering af borgere på rehabilitering – om de var klar til at komme hjem eller om de skulle foreslås en plejehjemsbolig. Ifølge Kat er der meget fokus på, at der ikke er tvang – det skal være borgerens eget valg.
Små ting skaber bånd
Noget af sin praktik tilbragte Kat i ”Oasen” – et kreativt aktivitetssted for beboerne – hvor hun bl.a. pyntede op til halloween. Her fik hun dannet bånd til et par at de demente beboere. Blandt andet en mandlig beboer, som kom hen, da Kat var ved at hænge et skellet op og spurgte hvor mange knogler, mennesker har.
”Den lillebitte snak vi havde, blev til den måde han senere genkendte mig på,” fortæller Kat. Oplevelsen fik hende til at tænke over, at selv en lille snak, et kompliment eller en hverdagsting kan skabe bånd og relationer.
”Det er så lidt der skal til for at give et smil på læben,” siger hun.
Praktikken har guidet Kat lidt mere i retning af, hvad hun gerne vil arbejde med i fremtiden – fx på et opholdssted, i en klub eller noget lignende. Gerne et kreativt miljø, hvor hun kan skabe relationer med fx børn, demente eller handicappede.
Kat afslutter sin uddannelse hos FGU Vestegnen i juni 2022 og hun ved endnu ikke helt, hvad der så skal ske. Måske vil hun tage et job for at blive mere afklaret.
