Den 8. marts kulminerede et større arbejde for flere hold og værksteder på FGU Vestegnens afdeling i Hvidovre, da der kunne inviteres til indvielse på den nye elev-lounge i bygning 10 i Hvidovre. Loungen, som er tænkt som elevernes frirum til at snakke, hygge, spille et spil bordfodbold eller hvad man har lyst til, er blevet til efter ide af Hvidovres AGU-hold. Holdet har både målt rummet op, designet og indrettet loungen og har fået Håndværk og service til at producere nogle specialedesignede borde til rummet.
Til indvielsen havde Hvidovres Café og køkken-værksted lavet en Oreo-kage og eleverne indtog rummet med stor fornøjelse.
Fra december 2022 og helt frem til sommeren 2023 er der på flere af FGU Vestegnens hold og værksteder planlagt kurser i førstehjælp. Kurserne har et dobbelt sigte, nemlig både at give eleverne den nyeste viden om, hvad man skal gøre, hvis uheldet for alvor er ude – og samtidig skal aktiviteterne og en anderledes skoledag i selskab med den meget engagerende og underholdende underviser Torben Toft fra Rescue 112 også understøtte elevernes fællesskab på en række linjer på tværs af de fire afdelinger.
Elever og lærere planlagde førstehjælpskursus
Da FGU Vestegnen tilbage i slutningen af 2021 fik bevilliget midler til at skabe forskellige aktiviteter, der vil kunne understøtte og fremme elevernes sociale, personlige og faglige trivsel, gik lærerne og elever fra bl.a. elevrådene i gang med at afdække, hvilke aktiviteter der kunne være interessante at sætte i værk. Valget faldt på førstehjælpskurser, som længe har stået på både elevers og læreres ønskeliste og flere af FGU Vestegnens hold og værksteder har nu fået skemalagt et førstehjælpskursus. Efter alt at dømme har både elever og lærere noget at glæde sig til, for EGU-lærer Bjørn Andersen Samming, der sammen med sit EGU-hold fik det første kursus i december 2022 kunne melde om rigtig gode tilbagemeldinger fra sit hold:
“Både kursusformen, indholdet og i særdeleshed underviseren har været en meget positiv oplevelse for mig og eleverne”, fortæller Bjørn Andersen Samming, og hans kollega Jann Bredahl Sørensen, som til daglig er lærer på Håndværk og Service i Hvidovre er enig:
“Det var både underholdende og lærerigt for både eleverne og mig som lærer. Mine elever var så engagerede, at de bad om at få lov til at holde vores nye kompetencer ajour og bruge dem aktivt i undervisningen. Sammen har vi derfor lavet en plan for, hvordan vi kan vedligeholde vores nye viden om førstehjælp. Det var ikke sket, hvis ikke Torben Tofts kursus havde været så spændende og engagerende,” fortæller Jann Bredahl Sørensen.
Udover EGU-holdet og Håndværk og service, har også værkstedet Omsorg, sundhed og pædagogik i Albertslund haft besøg af Torben og hans medrivende førstehjælpskursus.
Fra februar til april 2023 er det planlagt at de to værksteder i Ishøj, Dyr, natur og landbrug og Byg og anlæg i Ishøj, samt køkkenerne fra afdelingerne i Brøndby og Albertslund skal gennemføre førstehjælpskurser i samarbejde med Torben Toft.
Søndag den 4. december 2022 var der gang i det årlige julemarked i Avedørelejren, hvor FGU Vestegnens afdeling i Hvidovre har til huse. Og traditionen tro var mange af FGU Vestegnens kreative værksteder repræsenteret, hvor eleverne solgte ting, de selv har produceret, fx skitsebøger og de populære VSTGN-plakater og -totebags fra Medier & Grafik, fine syede toilettasker, punge, sutteklude og tehætter af upcyclet stof fra Værkstedsbutikken, snedker-juletræer, plantekasser, bænke og en masse andet godt fra Håndværk og Service. FGU Vestegnens telt, der stod på Alarmpladsen, hvor der bl.a. var brassband og juleshow med Nissen Niller, var velbesøgt og eleverne skulle regne hurtigt for at følge med i salget.
Populære flæskestegssandwich blev hurtigt udsolgt
FGU Vestegnens afdeling i Hvidovre havde sørget for masser af mad til de sultne julemarkedsgæster. De havde både lånt STU Vestegnens food truck Trille, hvor man kunne købe varm suppe, og inde i café Bataillionen kunne man få en af de populære flæskestegssandwich – men kun hvis man var hurtigt ude, for alle 250 flæskestegssandwiches blev udsolgt på bare halvanden time. Heldigvis kunne sultne cafégæster stadig få både pommes frites og vegetarsandwich med saftige rødbedefalafler.
Julemarkedet i Avedørelejren er arrangeret af Cirkusmuseet og Forstadsmuseet og er en årligt tilbagevendende begivenhed den anden søndag i advent.
Fine sager fra VærkstedsbutikkenHåndværk og service havde mange fine varer i træ og jern medMan skulle være hurtig, hvis man skulle nå at få en af de fine elevproducerede bænkeDe populære VSTGN-net til 45 kr.Skitsebøger med fine prøvetryk til 25 kr.Godt gang i FGU Vestegnens teltRepresentin’ Medier & GrafikFoodtrucken Trille serverede varm suppe
Det var Kian, Francis og Tezza fra Håndværk og service i Hvidovre, der med både ros fra censor og deres lærer Jann Bredahl Sørensen, kunne sætte et flot punktum for en tre-dages portfolioeksamen og deres uddannelse i FGU Vestegnen.
Eksamen varer tre dage Den eksamensform, som PGU’erne skal bestå for at få deres uddannelsesbevis, hedder en portfolioeksamen, som i dette tilfælde forløber over tre dage. Fordi de tre elever går på linjen Håndværk og service skulle de første to dage bruges på at lave et produkt efter eget valg. De tre elever havde alle valgt at lave en lille bænk. På tredjedagen kom censor og de tre elever skulle hver for sig præsentere deres bænk og beskrive, hvilke materialer de havde bruge, hvordan arbejdsprocessen for produktionen af bænken havde været, hvilke maskiner de havde brugt og vise, hvordan man udregner en pris for bænken.
”Det er jo første gang, jeg har elever til eksamen på denne måde, så jeg var da også både spændt og nervøs for, om jeg havde fået skruet det hele rigtigt sammen”, fortæller Jann Bredahl Sørensen, lærer på Håndværk og service i på FGU Vestegnen i Hvidovre. ”Jeg var slet ikke i tvivl om, at Kian, Francis og Tezza ville klare eksamen så flot, så jeg håbede bare på, at jeg også havde gjort mit til, at de kunne vise, hvor dygtige de er.”
Censor var imponeret Men der var ingen grund til at være nervøs. Det var nemlig en imponeret censor, der onsdag formiddag fik fremlagt de tre fine og ret forskellige bænke. Og udover at hun var meget inspireret af den måde, eksamen var skruet sammen på, syntes hun, at de tre bænke var virkelig flotte – så flotte, at de eneste der afholdt hende fra at købe den ene bænk og tage den med hjem, var at hun ikke havde plads i sin bil.
Nyt år, nye udfordringer De tre stolte elever håber på, at det nye år vil bringe nye udfordringer med sig; Kian og Francis vil begge gerne starte på tømreruddannelsen, mens Tezza vil gerne begynde på uddannelsen til møbelsnedker.
FGU Vestegnen ønsker de tre elever et kæmpe stort tillykke med deres flotte FGU 3-prøve og held og lykke fremover!
Herunder ses Tezza (på billedet for sig) og Kian og Francis (sammen) i fuld koncentration på prøvens første dage og resultatet af deres indsats: to af de flotte bænke, som de producerede.