Hvorfor får jeg så mange penge? Ja, det er skønt, ikke? Men det er desværre kun denne ene gang, du får flere penge end normalt. Vi går over til at lønudbetale fra den første til den sidste dag i måneden (f.eks. den 1. til den 30. april), og ikke længere fra den 16. i en måned til den 15. den følgende måned. Det betyder, at du i slutningen af marts måned får udbetalt elevløn for halvanden måned (helt præcist fra den 16. februar til den 31. marts). Næste gang du modtager elevløn fra os (den 30. april), vil elevlønnen være for én måned.
Din elevløn vil fremover være baseret på en fast, månedlig ydelse Fremover vil din udbetalte elevløn være baseret på en fast månedlig løn. Hidtil har vi i FGU Vestegnen baseret din elevløn på det konkrete antal timer, du har været i skole, men fremover vil vi basere det på gennemsnitstimer. Det betyder, at din indtægt fra elevløn bliver nemmere at regne med fra måned til måned, da grundlønnen vil være den samme. Fra den faste månedlige grundløn trækker vi selvfølgelig kost og eventuelt fravær. Fra den 30. april ser de faste månedlige ydelser således ud:
Under 18: 1.616 kr.
18 år og derover, hjemmeboende: 2.808 kr.
18 år og derover, udeboende: 6.517 kr.
Forsørgertillæg, enlige: 6.305 kr.
Forsørgertillæg, ikke-enlige: 2.522 kr.
Du vil modtage din lønseddel i e-boks, præcis som du plejer.
Vi trækker ikke for kost i denne periode Da skolen jo er fysisk lukket, trækker vi ikke penge for kost denne gang. Det vil vi begynde at gøre, når skolen åbner igen. Vi ved desværre endnu ikke, hvornår det bliver.
Vi trækker stadig for fravær Selvom skolen ikke er fysisk åben, kører undervisningen stadig og din lærer registrerer stadig fravær. Du har stadig pligt til at følge undervisningen, og det betyder som altid, at hvis du er fraværende uden gyldig grund, bliver du trukket i skoleydelse. Hvis du bliver trukket for ulovligt fravær, vil du fremover kunne se på din lønseddel, hvilken periode vi har trukket fravær for, og hvor mange timer det drejer sig om.
Hvis du har spørgsmål til din lønseddel Hvis du har spørgsmål til din lønseddel, kan du ringe til din vejleder eller til skolens hovednummer på 36 38 26 00. Telefonerne er åbne mandag til torsdag kl. 8-15 og fredag kl. 8-13.
IT-supportværkstedet er godt nok vant til at hjælpe både lærere og elever med forskellige IT-problemer, men den seneste tids påbud om at alle skulle holde sig hjemme, skabte endnu mere behov for værkstedets ekspertise:
”Mange af de andre hold er ikke så vant til at skulle bruge digitale platforme som Teams i deres dagligdag, som vi er på vores værksted,” fortæller Michael Bergmann. ”Derfor har vi haft ekstra mange henvendelser efter skolen blev lukket ned, og vi har gjort alt hvad vi kunne for at hjælpe de andre.”
I lære som IT-supporter
På IT-supportværkstedet øver eleverne sig i at løse de opgaver, som IT-supportere løser i organisationer og virksomheder. Værkstedet har et såkaldt ticket-system, en slags opgavebank, som også findes på rigtig mange arbejdspladser. Her kan FGU Vestegnens øvrige lærere og elever skrive ind med et konkret problem, de gerne vil have hjælp til at løse. Værkstedet får så besked om, at nogen har brug for deres hjælp, og det er værkstedets eleverne, der løser de problemer, der kommer ind under vejledning af Michael Bergmann.
”Mit mantra er det, jeg kalder de tre s’er; små sikre succeser. Mine elever kan meget mere, end de tror, men mange af dem har fået at vide så mange gange, at de ikke kan noget, og derfor er de begyndt at tro på det. Det er derfor vigtigt for mig, at de får opgaver, som de kan klare – og her på værkstedet kan jeg se, at de vokser for hver gang de oplever, at deres viden hjælper andre. Det er så fedt at se, når deres interesser og deres faglige formåen går op i en højere enhed,” fortæller Michael Bergmann.
Rollerne er byttet om
Og netop elevernes interesse indenfor IT gør, at det ofte er eleverne, der har en viden om noget, som deres lærer ikke har. Michael Bergmann har i den forgange uge selv ”været på skolebænken”, da nogle af hans elever introducerede ham til et helt nyt program, han ikke selv kendte til. Programmet hedder Discord, og er en platform, som mange gamere bruger, når de skal tale med hinanden, mens de spiller computerspil eller når de bare skal chatte med deres venner. Michael trådte et skridt tilbage fra lærerrollen og fik en grundig introduktion afsine elever:
”Jeg havde kun hørt om systemet, men aldrig selv prøvet det. Og det viser sig faktisk, at systemet har meget bedre lyd og videokvalitet, end et program som f.eks. Teams har. Det var en øjenåbner og en rigtig god oplevelse, hvor mine elever lærte mig noget helt nyt,” fortæller IT-supportværkstedets lærer.
Holdet bruger både Discord og Teams i deres egen kommunikation med hinanden. Især Discord er eleverne meget begejstrede for, da de mener, det er langt mere intuitivt at bruge end Teams. De øver sig dog også i at blive rigtig gode til Teams, så de kan hjælpe de andre hold fra FGU Vestegnen med at få etableret en god kontakt i et digitalt rum og fremhæver især Teams for et par brugbare funktionaliteter, som f.eks. fildeling, hvor man kan uploade filer til hinanden, skærmdeling, hvor en bruger kan dele sin skærm med andre, og en videooptagelsesfunktion, hvor man f.eks. kan optage et møde mellem flere brugere, som andre kan få at se efterfølgende.
Indtil da fortsætter FGU Vestegnen derfor med at undervise og holde kontakt med vores elever på distancen. Vi har i den forgange halvanden uge på fineste vis set, hvordan både lærere og elever sammen har løst den udfordrende opgave, det er at få etableret nødundervisningen. Vi har set mange både gode og overraskende løsninger, og både lærere og elever har set nye sider af sig selv og hinanden.
FGU Vestegnen fortsætter og videreudvikler derfor det gode arbejde, der er sat i værk og vil desuden fortsætte med at lægge små historier op fra vores hold og værksteder her på hjemmesiden. For eleverne vil dette ikke betyde nogen ændring i forhold til sidste uge. Alle elever har fortsat pligt til at have kontakt med deres lærer og følge nødundervisningen – og vi har stor opmærksomhed på elever, der ikke er kontaktbare.
Dagene 6.-10. april (uge 15) samt mandag den 13. april (2. påskedag) er lukkedage, hvor der ikke vil finde nødundervisning sted.
For at holde sine elever til ilden lægger holdets lærer Hendra Larsen hver dag en lille opgave op i holdets Google Classroom, som er det primære kontaktrum mellem lærer og elever. Eleverne skal aflevere dagens opgave senest kl. 23.59 på platformen, ellers bliver dagen registreret som fravær og eleverne trækkes i skoleydelse.
I Classroom kan eleverne tildeles opgaver og de kan stille spørgsmål, som både Hendra Larsen og andre elever kan besvare. Desuden har holdet en facebookgruppe, hvor der også kan stilles spørgsmål og holdes kontakt, og Hendra Larsen har meldt ud til holdet, at han er tilgængelig på telefon hele dagen fra kl. 9 til kl. 17 og igen efter kl. 21, hvor han kan hjælpe elever, der har brug for en hånd.
AGU Viden i praksis – eller VIP i daglig tale – opererer med temabaseret undervisning, hvor de relevante fag inddrages på forskellig vis, alt efter det tema, som Hendra Larsen folder ud for eleverne. Et tema varer ca. 3 uger og giver en anden tilgang til fagene, som eleverne oplever som meget relevant. Hvis man f.eks. skal lære om vikingetiden, er det relevant at inddrage faglighed fra fx fag som historie, for at få værktøjer til at forstå og behandle historiske kilder; naturfag for at få forståelse for vikingernes evner som bådbyggere; og dansk, når man skal skrive opgaver eller lave præsentationer om emnet. Holdets faglighed forankres dermed i et tema fremfor i isolerede fag, hvilket er med til at holde en stærk interesse og engagement blandt eleverne.
”Jeg var nødt til at tænke hurtigt – jeg ville ikke miste kontakten med mine eksamenselever, der skal op i dansk til sommer. Så hvordan kunne jeg lynhurtigt finde på en måde at nå mine elever på og skabe inspirerende undervisning?”
Stephani besluttede sig for at bruge en platform, som langt de fleste allerede er bekendt med og navigerer godt rundt i. Hun oprettede en gruppe på Facebook for sit danskhold, inviterede eleverne og fortalte dem, at det var her, der kom til at foregå undervisning hver dag.
”Det var vigtigt for mig, at mine elever forstod, at det var mit tilbud til dem at komme med i Facebook-gruppen. Jeg kan jo ikke bestemme, at de skal være der. Enkelte har valgt at takke nej og dem kommunikerer jeg med på mail, men langt de flest er med i gruppen og det fungerer rigtig godt,” siger Stephani, der har udfordret sig selv og er begyndt at benytte sig af Facebooks mange funktioner, og fortsætter:
”Facebook er en meget intuitiv platform og gruppefunktionen fungerer godt. Jeg kan lægge alle slags dokumenter og billeder op, så eleverne får fx opgaver, tekster, mindmaps og billeder.”
God og hjælpsom stemning i det digitale klasserum
Men også funktioner som meningsmålinger har Stephani Scheel gjort sig gode erfaringer med. Hvis hun f.eks. opretter en meningsmåling med spørgsmålet ”Hvordan går det med opgaven til på fredag?”, giver hun sine elever svarmuligheder som ”Jeg er godt i gang”; ”Jeg er i gang, men har problemer” og ”Jeg er ikke startet endnu”. Hertil kobler hun en feedback-tråd, så de elever, der har spørgsmål, kan stille dem til både hende og de andre elever. På den måde sikrer hun, at den ærlige, gode og hjælpsomme indstilling, som præger klassen til hverdag, også får lov til at blomstre frem i det digitale klasserum på Facebook.
”Jeg er stolt af mit hold – vi har arbejdet meget med at være ærlige overfor hinanden, når vi f.eks. har svært ved noget, og så at bruge hinanden til f.eks. at få hjælp. Det er alle rigtig gode til, også når vi arbejder digitalt. Og jeg kan se, at mine elever har opdaget, hvilken gave gruppearbejde er. De mødes digitalt og arbejder sammen, og det er fedt at se, hvor gode de er til at hjælpe hinanden,” fortæller hun.
Den lidt specielle situation med et helt land, der er lukket ned, skaber en del utryghed blandt eleverne, og det er tydeligt for Stephani at mærke, at de unge sætter stor pris på at have et fast holdepunkt og et sted at ”være” og høre til hver dag. Det mindsker også savnet til deres venner, at strukturen er genkendelig.
Bliver ved med at udvikle og forbedre
Næste udfordring for Stephani er at finde ud af en måde at lave video-konference på, hvor alle deltager og kan tale samtidig. Den funktion findes nemlig ikke på Facebook, hvor det, der kommer tættest på, er live-videoer, der gør det muligt for eleverne at kommentere simultant med, at Stephani laver sin live-video, bakket op af et godt gammeldags værktøj som en tavle.
”Jeg er ved at finde et passende program, vi kan bruge til at komme et skridt videre, som f.eks. Zoom, der er et videokonferenceværktøj til virksomheder. Jeg gør, hvad jeg kan for at udvikle det her og fastholde elevernes motivation. Vi har i hvert fald haft en flyvende start, og jeg kan mærke, at når jeg tager situationen med ro og går kreativt til værks, så følger mine elever med. Der er masser af læring i det her,” slutter Stephani Scheel.
