Fælles sportsdag på FGU Vestegnen: elever samlet i sjov, leg og spil

Fælles sportsdag på FGU Vestegnen: elever samlet i sjov, leg og spil

Solen skinnede, fuglene pippede og der var glade råb og hep over hele Ishøj Stadion, hvor FGU Vestegnen var samlet til sportsdag. Det var måske ikke de discipliner, der er kendt fra det klassiske OL, men derimod ni nøje udvalgte lege, spil eller udfordringer som vandløb, ubådsræs, frisbeegolf og kongespil, som vores elever blev kastet ud i.

Til trods for at enkelte var lidt skeptiske og måske ikke havde drømt om at bruge en torsdag på en velplejet og meget stor græsplæne i Ishøj, gik der ikke lang tid før det var særdeles svært at undgå at blive revet med af den gode stemning.

Eleverne var inddelt i hold, der hver havde trukket et land, som blev deres nationalitet for en dag og holdene fandt hurtigt det gode kammeratskab og samarbejde frem mens de holdt deres lands flag stolt frem på rundturen rundt til de ni discipliner. Ved hver disciplin skulle holdene dyste og samle point, som til sidst blev regnet sammen – hvorefter det vindende hold fik overrakt pokaler og en præmie.

Stort tillykke til Sydafrika – af nogle bedre kendt som musikholdet fra Brøndby, som blev dagens vindere – og tak til alle deltagere for en forrygende dag!

Herunder kan du se et par billeder fra dagen:

STU-elever rykker ind i kulturhusene i Brøndby

STU-elever rykker ind i kulturhusene i Brøndby

Onsdag den 19. april vedtog Brøndby kommunalbestyrelse en aftale mellem Brøndby kommune og FGU Vestegnen, der betyder, at FGU Vestegnens STU-elever fremover skal være en del af køkken-, café- og kulturhusdriften i de to kulturhuse i Brøndby, nemlig Kilden og Brønden. For FGU Vestegnens elever betyder det en hverdag med masser af gode opgaver at tage fat i, og masser af læring i praksis – og det er netop noget, som eleverne trives rigtig godt i:

”For vores elever her på STU er det et fantastisk sted at kunne være en del af et arbejdende miljø, hvor de kan være med til at løse opgaver, som de også ville støde på på en arbejdsplads. Her får vi mulighed for at være med til alle de opgaver, som findes i dagligdagen i de to kulturhuse, samtidig med at vi har tid og plads til at tage det i det tempo, som vores elever trives i. Vi glæder os meget til at være en del af det!”, fortæller Niklas Dietz, som er koordinator på STU Vestegnen.

Den 4. maj åbner de to kulturhuse officielt, men siden mandag har man kunnet opleve en smagsprøve på den nye cafédrift ved to pop-up caféer i kulturhusene.

Læs mere om de nye caféer og pop-up caféerne på sn.dk her

STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse og er et uddannelsestilbud til unge, der har udfordringer, f.eks. autisme og derfor har brug for et særligt uddannelsestilbud med ekstra støtte.

Statsminister Mette Frederiksen på besøg i Hvidovre

Statsminister Mette Frederiksen på besøg i Hvidovre

Torsdag den 27. april var hele FGU Vestegnens afdeling i Hvidovre på den anden ende for at forberede et besøg fra statsminister Mette Frederiksen. Det er første gang statsministeren gæster en FGU institution og alle lige fra elever til lærere til direktør Hanne Fischer glædede sig til at vise vores afdeling i Hvidovre frem og fortælle om FGU Vestegnen.

Interesseret og nærværende

Det var en både meget nærværende og interesseret statsminister, der lyttede til elevernes historier, da hun blev vist rundt på værkstederne Håndværk og service, Beauty, Style & Business og Værkstedsbutikken. Her så hun vores elever i øjnene og lyttede til hvad der fungerer på FGU, samtidig med at hun spurgte, hvordan man kunne have fået flere af de ting, der fungerer på FGU over i folkeskolen.

”Jeg kan mærke jeres sammenhold”

Dagens besøg endte i Café Bataillionen, hvor der var dækket op til kaffe og samtale med en række repræsentanter fra elevrådene fra vores fire afdelinger. Her var der både plads til at dele de ting, der er gode på FGU, hvordan det er anderledes fra fx folkeskolen. Statsministeren lyttede interesseret og var berørt, da samtalen faldt på mobning i folkeskolen og hun kunne se, hvor berørte nogle af eleverne var over at tale om de svære ting. ”Jeg kan mærke jeres sammenhold”, sagde statsministeren, ”det er virkelig tydeligt at I er gode til at tage jer af hinanden”.

Til slut talte statsministeren med pressen foran Bataillionen – og her var der også plads til billeder og selfies.

FGU Vestegnen på Grøn Dag i Albertslund

FGU Vestegnen på Grøn Dag i Albertslund

Grøn Dag er vigtig. Den samler Albertslund. Her kan man opleve noget af alt det, byen og borgerne er sammen om. Vi glæder os sammen over foråret, og vi gør vores haver og altankasser klar. Henter kompost, passer på ressourcerne og dropper sprøjtegiftene.

Grøn Dag er et overflødighedshorn af miljø. Af alt det grønne.

Grøn Dag lever i bedste velgående. Det kan man se og opleve 29. april fra kl. 10-14 på Materialegården på Holsbjergvej.

I forbindelse med vedtagelsen af budgettet har det været på tale, at der skulle spares på Grøn Dag. Det er der også blevet….

Læs hele historien “Grøn Dag er miljø til overflod – også uden rundstykker” på sn.dk her

STU Vestegnens unge hjælper til i bæredygtig virksomhed

STU Vestegnens unge hjælper til i bæredygtig virksomhed

På Vallensbækvej i Brøndby ligger den lille virksomhed A Good Case. De sælger specialøl, som ellers skulle destrueres, for eksempel fordi de nærmede sig udløbsdatoen. På den måde giver virksomhedens navn mening i dobbelt betydning – man kan få en kasse med gode øl og samtidig støtte en god sag, nemlig bekæmpelse af spild af øl.

Det seneste halve år har virksomheden dog også haft yderligere en god sag. De har nemlig samarbejdet med FGU Vestegnens STU, for at give unge med særlige behov et relevant arbejde på lageret, hvor de både skal sende kasser med øl og sælger direkte til kunderne.

– Vi har en flok unge, som fungerer helt fantastisk med den type af genkendelige og systematiske opgaver, som arbejdet på et pakkeri og lager kan tilbyde, fortæller STU Koordinator Niklas Dietz.

Formålet er, at de unge udvikler relevante, erhvervsrettede kompetencer, så …

Læs hele historien “Unge med autisme sælger gode øl på Sjællandske Nyheder her