Værkstedsbutikken i Hvidovre blev før sommer kontaktet af en lille dansk startup med en sjov og bæredygtig opgave. Virksomheden ØNSK kaffe, der sælger økologisk og bæredygtigt produceret kaffe fra små nicaraguanske kaffebønder og kooperativer, ville gerne udnytte deres brugte kaffesække, som ellers bare bliver kasseret. De spurgte derfor værkstedsbutikken i Hvidovre, der normalt syr alt fra punge og tasker til hagesmække, babysengetøj og mundbind, om de ville lave nogle net til dem af brugte kaffesække, som de kunne sælge på deres hjemmeside. Værkstedsbutikken tog straks opgaven på sig.
Produktudvikling og virksomhedsbesøg ØNSK kaffe ville gerne have en lille serie produkter lavet af deres brugte kaffesække, som de kunne sælge på deres hjemmeside. De bad derfor Værkstedsbutikken om at komme med ideer til flere produkter, som kunne laves ud af de karakteristiske lærredssække, og værkstedslærerne Thilde Cedrenius og Annette Cajus lagde straks opgaven ud til deres elever, så de i fællesskab kunne komme med gode produktforslag til ØNSK kaffe. Ideudviklingen tog udgangspunkt i ØNSK kaffes virksomhedsprofil og de brugte kaffe-lærredssække.
”Det er ikke alt, man kan lave af kaffesækkene på grund af deres grove tekstur”, fortæller værkstedslærer Thilde Cedrenius og forklarer, at lærredet, der bruges til kaffesække, er så groftvævet, at det ikke bliver behageligt at bruge til f.eks. puder eller forklæder. ”Sammen gik vi i tænkeboks og eleverne kom med mange gode forslag til produkter, vi kunne producere til dem.”
Værkstedsbutikken endte således med at præsentere ØNSK kaffe for yderligere tre produkter, som de kunne producere til dem; nemlig kaffehætter, grydelapper og punge.
Herefter gik turen til ØNSK kaffe. Efter gode snakke, prisforhandlinger og rundvisning i ØNSK kaffes produktionslokaler, blev parterne enige om, at Værkstedsbutikken skulle lave alle fire produkter. ØNSK kaffe bestilte i første omgang 75 net, 10 sæt grydelapper, 10 kaffehætter og 25 punge.
Storproduktion af kaffemerchandise Herefter vendte eleverne tilbage til værkstedet med en klar opgave; nu gik den store produktion i gang. Værkstedet blev omdannet til en produktionslinje, hvor processerne blev delt op, så nogle elever klippede, nogle syede forskellige dele, og andre samlede herefter delene til et færdigt produkt.
”Vi havde en rigtig god proces, hvor vi stod sammen som hold og kæmpede for at nå vores daglige mål. F.eks. havde vi aftalt, at vi skulle nå 20 net per dag i en periode, og alle elever var vildt seje til at indgå i produktionslinjen og hjælpe til med at nå vores daglige mål,” fortæller Thilde Cedrenius.
I september måned kunne værkstedsholdet aflevere deres første store leverance til ØNSK kaffe, der nu har produkterne til salg på deres hjemmeside og rapporterer om fint salg. Værkstedsbutikken er allerede i dialog med ØNSK kaffe om flere produkter, og sammen planlægger de bl.a. at producere bøllehatte, der også skal sættes til salg i virksomhedens webshop.
International opmærksomhed Samarbejdet om produktionen af bæredygtigt merchandise mellem ØNSK kaffe og FGU Vestegnens værkstedsbutik er så godt, at nyheden er nået helt til den Nicaraguanske Ambassade i Stockholm. Her finder man projektet så interessant, at de har planer om at tage ideen med til handelskammeret i Latinamerika for at få flere til at lave lignende projekter andre steder i verden.
Bæredygtighed i fokus Produktionen af merchandise ud af brugte kaffesække for ØNSK kaffe er i god tråd med det fokus på bæredygtighed, som Værkstedsbutikken har til hverdag. Her upcycler de dagligt vintage stof til nye, fine varer. Stofferne er doneret fra forskellige sider, bl.a. har værkstedsbutikken fået en masse stof fra en af verdens største stoffabrikanter, KVADRAT, og også modtaget mange donationer fra private. I flere år har de eneste nyindkøbte materialer derfor være kantbånd, lynlåse og fyld, for de øvrige materialer, som værkstedet dagligt tryller om til nye produkter, er doneret og genbrug. Det sker også, som med ØNSK kaffe, at forskellige organisationer henvender sig og ønsker sig nogle produkter ud af gamle materialer. Bl.a. har værkstedsbutikken tidligere lavet net ud af hospitalslagner for et sygehus og tørklæder for en spejderklub.
Julemarkeder desværre corona-aflyst Normalt er julesæsonen travl for Værkstedsbutikken, der plejer at stå på mange forskellige julemarkeder og sælge deres upcyclede produkter, såsom punge, babysengetøj, net, toilettasker, hårelastikker og meget andet. I år ser det dog desværre ud til, at julemarkeder ikke bliver til så meget, og Værkstedsbutikken er nødt til at blive hjemme i deres egne lokaler på Filmbyen 12 i Avedørelejren i Hvidovre og sælge hvad de kan der.
Tværfagligt samarbejde om magasinproduktion I starten af marts måned, da ingen endnu vidste, hvordan 2020 skulle formes af corona, startede eleverne på grafisk værksted i Albertslund/Glostrup op på et nyt forløb i dansk med temaet sagprosa. Holdet skulle lære om den journalistiske genre, om deres særlige genretræk, skrivestil og særkender set ud fra et danskfagligt perspektiv, og holdet kastede sig ud i at lære de forskellige journalistiske discipliner at kende, som f.eks. kronikker, analyser, nyhedsartikler, reportager og anmeldelser. Tanken var tværfaglig; eleverne skulle producere indhold til et magasin i dansk med Kamma Cecilie Hansen og efterfølgende lave illustrationer, finde billeder og layoute det med deres lærer på grafisk værksted, Nina Sidenius for til sidst at stå med et trykt magasin i hænderne, som de selv havde produceret. Eleverne skulle hver skrive om et emne, som de fandt interessant, men pludselig blev der vendt op og ned på både planer og hverdag…
Corona forvandlede danskholdet til en redaktion Det gav egentlig sig selv, da holdets elever, ligesom resten af Danmark, pludselig blev påbudt at opholde sig hjemme i stedet for at komme i skole. Temaet for elevernes magasin skulle selvfølgelig være corona og forskellige vinkler på virussens påvirkning af alt fra det helt personlige til de store samfundsøkonomiske tendenser.
”Da corona ramte os og sendte os alle sammen hjem, måtte vi tænke kreativt. Så vi forvandlede os til journalister, der arbejdede hjemme fra hvert vores skrivebord, og vi holdt redaktionsmøder på Teams og fordelte de forskellige opgaver, som vores magasin skulle bestå af,” fortæller Kamma Cecilie Hansen.
Eleverne arbejdede hårdt på hver deres opgave og til ”redaktionsmøderne” online samlede de op på historier, vinkler og indhold og gav feedback på hinandens arbejde.
”Igennem Teams fik vi et lille vindue ind til hinandens private sfærer og det gav et helt nyt blik for, hvem vi hver især er. En dag sad en elev og jeg og talte om, hvilket emne eleven skulle skrive om, og jeg komplimenterede nogle flotte sko, der tilfældigvis stod i baggrunden. Det gav anledning til en snak om mærkevarer, hvilket fik eleven til at kaste sig ud i at skrive en kronik om, hvorfor man ikke skal købe falske mærkevarer,” fortæller Kamma Cecilie Hansen.
Tilbage til skolens computere og i gang med grafisk opsætning Da eleverne måtte komme tilbage på skolen igen den 18. maj, var alle artikler færdige og grafisk værksteds lærer Nina Sidenius kunne tage stafetten op og starte næste del af processen; layout af artiklerne og produktion af illustrationer til magasinet:
”Eleverne opsatte som udgangspunkt deres egne artikler og tænkte over, hvordan man kunne lave en god illustration til. Vi valgte, at formatet skulle være et magasin for at vi kunne få lov til at være lidt mere kreative og ikke være helt så ”bundet”, som man f.eks. er, når man skal layoute en avis,” fortæller Nina Sidenius, der håber på, at magasinet kan blive det første af en række elevproducerede magasiner:
”Det er noget helt særligt at stå med et produkt i hånden, som man selv har lavet, og at se sig selv på tryk er ret specielt. Det er tydeligt, at eleverne er stolte af deres store arbejde. Vi håber derfor at kunne lave flere samarbejder med danskholdene på FGU Vestegnens afdelinger og få flere fine elevproduktioner op at stå,” siger hun.
På danskholdet har Kamma Cecilie Hansen og eleverne afrundet forløbet med et tema om virksomhedskommunikation, hvor de har lagt planer for intern og ekstern kommunikation af magasinet og identificeret mulige shitstorms og strategier til at håndtere disse. Forløbet har været en helstøbt oplevelse for eleverne:
“Det har været rigtig sjovt at være med til og også ret svært. Jeg brugte rigtig lang tid på at finde fakta til min baggrundsartikel om, hvad corona overhovedet er og hvordan vi skal gøre, nu den er her – og jeg har selv taget billedet og tegnet petriskåle op til den illustration, som jeg lavede, da vi layoutede,” fortæller Ellen Sidsel Breumlund, der er elev på grafisk værksted.
”Og selvom corona var hårdt – hvilket man også kan læse lidt om i magasinet – så har dette projekt gjort, at alt det, eleverne sad og knoklede med hver for sig ved deres egne skriveborde, er blevet til et fælles projekt, som hele holdet er rigtig stolte af,” slutter Kamma Cecilie Hansen.
Det er der nu kommet et klart svar på fra Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen: Elever på en FGU er en del af det, der kaldes ”den berettigede personkreds”. Det vil altså sige, at elever, der går på en FGU, kan søge en ungdomsbolig.
Hvis du har brug for hjælp til at søge en ungdomsbolig, kan du kontakte din vejleder.
Alt er roligt i Ishøj for tiden. FGU Vestegnens fem drægtige får har endnu et par uger tilbage, inden der kommer lam. Det troede både elever og lærere i hvert fald. End ikke det drægtige, brune får, Dixie, der efterhånden er en erfaren mor med to tidligere læmninger, havde vist tegn på at skulle læmme, da holdet af elever havde været på gården i Ishøj fredag formiddag for at fodre dyrene. Men måske netop fordi Dixie skulle være tredjegangsmor, gik tingene pludselig stærkt fredag aften.
STU-eleven Jonas Hansen var – som stort set hver aften – cyklet fra sit hjem i nærheden ud til FGU Vestegnens afdeling i Ishøj for at aftenfodre. Her så han, at Dixie var i gang med at læmme:
”Da jeg kom ind i stalden, kunne jeg se, at hovedet på lammet var på vej ud af Dixie. Jeg ringede derfor til min lærer Søren for at få ham til at komme derud,” fortæller Jonas Hansen.
Jonas Hansen på 19 år er en stor dyre- og naturelsker og er som en del af sit STU-forløb bl.a. i praktik på Ishøj Naturcenter, hvor han bl.a. også passer naturcentrets dyr. Han har en stor viden og et kæmpe engagement i forhold til dyrene.
Lærer på værkstedet Natur, Friluftsliv og Grønne områder, Søren Adler-Nissen, bliver normalt ikke ringet op af sine elever ved aftenstid, så da telefonen ringede kl. ca. 22 om aftenen, tænkte han, at det måtte være noget vigtigt:
”Jonas ringede til mig og fortalte, at der var et lam på vej, så jeg tog ud på gården, så hurtigt jeg kunne. Men da jeg ankom, var lammet allerede læmmet og Jonas havde sikret sig, at både mor og barn havde det godt. Jeg er stolt over, at han klarede den helt selv og at han tager så stort et ansvar for dyrenes velbefindende,” fortæller Søren Adler-Nissen.
Får har normalt ikke behov for assistance, når de læmmer, men da det er godt at holde øje med, hvordan får og lam har det under og efter en læmning, er det kotume på FGU Vestegnens gård i Ishøj, at eleverne inddeles i mindre grupper og får ”læmme-vagter”, hvor de skiftes til at tage ud og holde øje med de får, som er høj-drægtige. Dixie var dog lidt tidligt på den i forhold til de fire andre får på gården i Ishøj, som vil læmme indenfor de næste par uger, og det var derfor heldigt, at Jonas Hansen var på pletten til at sikre sig, at både får og lam havde det godt.
Herunder kan du se det endnu unavngivne lam og fåremor Dixie – og den stolte ”læmmehjælper” Jonas Hansen.
