Tillykke: Jacob har bestået sin svendeprøve

Tillykke: Jacob har bestået sin svendeprøve

Jacob bliver udlært den 18. december 2020 og har været hos FGU Vestegnen siden han – og FGU Vestegnen – startede, for Jacob begyndte nemlig på sit grundforløb, dengang vores afdeling i Albertslund/Glostrup hed Glostrup Albertslund Produktionsskole. Jacob har taget både sit grundforløb og hovedparten af sit hovedforløb hos os.

Vi ønsker Jacob et stort tillykke og held og lykke fremover – og vi er stolte af at kunne sende Jacob videre med en flot svendeprøveopgave. I selve opgave har Jacob lavet en gyngestol, et bord og en såkaldt obligatorisk konstruktion, som er en opgave, der skal vise, at man mestrer forskellige teknikker indenfor smedefaget, som f.eks. flammeskæring, elektrodesvejsning, mag-svejning og tig-svejsning.

På billedet ses Jacob i sin gyngestol ved siden af bordet og den obligatoriske konstruktion.

FGU Vestegnen lukker IKKE ned

FGU Vestegnen lukker IKKE ned

Ved den netop udmeldte delvise nedlukning får elever og lærere i FGU’erne i de 38 berørte kommuner lov til at fortsætte, indtil sidste skoledag før juleferien den 18. december.

Der vil dog være små ændringer i hverdagen som følge af de restriktioner, som trådte i kraft i dag, den 7. december. Det betyder f.eks., at alle hold/værksteder spiser hver for sig i deres egne lokaler. Derudover fortsætter vi selvfølgelig med de hidtidige restriktioner, som f.eks. at holde afstand, vaske hænder/bruge håndsprit og bruge mundbind/visir.

Alle elever og lærere i FGU Vestegnen planlægger at blive testet

I FGU Vestegnen har vi besluttet at indlægge tid til, at alle hold og værksteder kan blive testet. Det kan f.eks. være at et helt hold tager sammen hen til et af de mobile testcentre, der ligger i hele hovedstadsområdet. Det gør vi for at gøre vores til inddæmme og begrænse smitten.

Overblik over mobile testcentre på Vestegnen i denne uge

OBS: På de mobile testcentre skal man IKKE bestille tid

Mandag den 7. december kl. 10-16: FGU Vestegnen i Albertslund/Glostrup
I dag mandag vil der være opsat en mobil testenhed på afdelingen i Albertslund/Glostrup, hvor man kan møde op uden at skulle bestille tid til at få taget en test. Hvis I vil tjekke, om der er plads og ingen kø, kan I ringe til Michael Krøll på 29 68 91 87, inden I tager afsted.

Tirsdag den 8. – torsdag den 10. december kl. 10 – 16: NEXT, Vestskovens Gymnasium
Tirsdag-torsdag i denne uge er der mulighed for at blive testet på NEXT, Vestskovens Gymnasium, bygning M

Mandag den 7. – fredag den 11. december kl. 10-16: Kometen i Hvidovre
Alle dage i denne uge vil der være mulighed for at blive testet uden tidsbestilling på Kometen i Hvidovre.

Find en liste over alle mobile testcentre i Region Hovedstaden her

OBS: klik på ”mobile COVID-19 testcentre”, da det kun er de mobile testcentre, der ikke kræver tidsbestilling!

Nye coronarestriktioner: Alle elever og lærere i FGU Vestegnen planlægger at blive testet

Nye coronarestriktioner: Alle elever og lærere i FGU Vestegnen planlægger at blive testet

Mange af de tiltag, som træder i kraft i dag, har vi allerede indbygget i vores hverdag, men her på FGU Vestegnen bliver vi ved med at hjælpe hinanden med at holde fast i dem – vi skal holde afstand, holde god hygiejne, huske mundbind/visir og ikke blande os på tværs af hold/linjer. Og som noget nyt skal vi til at spise hver for sig i vores klasseværelser.

Alle hold/linjer planlægger at blive testet i denne uge

Alle hold og linjer vil i denne uge planlægge at få alle elever og lærere sendt til coronatest. Det gør vi for at hjælpe til at inddæmme og begrænse smitten. Derfor kan alle elever få tid til at komme til test på en af de mobile testcentre, der er opsat her på Vestegnen. På de mobile testcentre skal man IKKE bestille tid.

Overblik over mobile testcentre på Vestegnen i denne uge

Mandag den 7. december kl. 10-16: FGU Vestegnen i Albertslund/Glostrup

I dag mandag vil der være opsat en mobil testenhed på FGU Vestegnens afdeling i Albertslund/Glostrup.

Tirsdag den 8. – torsdag den 10. december kl. 10-16: NEXT, Vestskovens Gymnasium

Tirsdag-torsdag i denne uge er der mulighed for at blive testet på NEXT, Vestskovens Gymnasium, bygning M

Mandag den 7. – fredag den 11. december kl. 10-16: Kometen i Hvidovre

Alle dage i denne uge vil der være mulighed for at blive testet på Kometen i Hvidovre.

Find en liste over alle mobile testcentre i Region Hovedstaden her

OBS: klik på ”mobile COVID-19 testcentre”, da det kun er de mobile testcentre, der ikke kræver tidsbestilling!

Velkommen til vores nye hjemmeside!

Velkommen til vores nye hjemmeside!

Her på FGU Vestegnens nye hjemmeside har vi frisket designet lidt op, fået navigationen lidt mere tilgængelig for både vores kommende elever, vores nuværende elever og samarbejdspartnere fra de kommunale ungeindsatser (KUI).

Hvad er nyt for kommende elever?

For at gøre vores uddannelsestilbud overskueligt, kan du under fanen ”uddannelsen” læse præsentationer af vores tre spor, AGU, PGU og EGU. Under ”PGU” kan du læse om vores forskellige værksteder ud fra dine interesser og forhåbentlig finder du noget, du synes er spændende. Du kan også læse om vores STU.

Hvad er nyt for nuværende elever?

For at samle svar på spørgsmål om stort og småt, som du måtte have som ny elev, har vi oprettet siden ”Vigtig viden”. Her kan du finde alt fra info om mødetider, skoleydelse, ungddomskort og måltider til hvorfor du skal have en NemKonto og et NemId, når du er elev hos os.

Hvad er nyt for vores KUI-samarbejdspartnere?

Vores nye hjemmeside indeholder information om vores optagelsesprocedure og krav til indholdet af uddannelsesplanen under ”For vejledere”, og som noget nyt kan du få det seneste nye overblik over, på hvilke hold, værksteder og afdelinger vi har ledige pladser. Vi bestræber os på at opdatere oversigten ugentligt, så du altid har nyeste opdatering. Bare klik på ”Ledige pladser” på forsiden, og du kan få et hurtigt overblik.

Har du brug for at vide mere om vores organisation?

Hvis du har brug for at vide mere om vores organisering, vores bestyrelse eller vores lovgrundlag eller se vores smiley-rapporter? Så kan du besøge siden ”Om os”. Her har vi samlet alt, hvad der er at vide om FGU Vestegnen.

Vi håber du kan lide vores nye hjemmeside og kan finde det, du skal bruge. Ellers er du altid velkommen til at kontakte os. Velkommen til!

FGU Vestegnen tilbyder et visir til alle elever

FGU Vestegnen tilbyder et visir til alle elever

Hidtil har det kun været lærere, der kunne få udleveret visirer, men efter et møde den 11. november med elevrådet på FGU Vestegnens afdeling i Brøndby, der fremførte deres gode argumenter, har FGU Vestegnens direktør, Hanne Fischer, besluttet at stille et visir til rådighed til alle elever.

Visiret skal bestilles hos din lærer og leveres i løbet af næste uge
Hvis du ønsker at bestille et visir, kan du gå til din lærer, som vil bestille samlet for hele dit værksted/hold. Visirer er noget mere kostbare end mundbind, så vi udleverer kun ét visir pr. elev. Til gengæld kan visirer bruges igen og igen, når de bliver rengjort og brugt korrekt.

FGU Vestegnen har bestilt visirer hjem til alle elever, som vi forventer bliver leveret i næste uge. I får besked på jeres afdeling, når visirerne er klar til afhentning. Husk at bestille dit visir hos din lærer.

Brug og rengøring af dit visir
Dit visir kan vaskes og genbruges efter rengøring. Du skal vaske visiret mindst én gang om dagen og når det bliver synligt snavset eller vådt. Når du bruger dit visir, må du ikke røre ved det. Vask eller sprit dine hænder af før og efter, du tager visiret på eller af. Og endelig: pas godt på dit visir. De er dyre, så vi udleverer kun ét pr. elev.

Nye corona-restriktioner i FGU Vestegnen: Nu skal vi alle bære mundbind

Nye corona-restriktioner i FGU Vestegnen: Nu skal vi alle bære mundbind

De nye tiltag betyder følgende for os i FGU Vestegnen:

Mundbind

  • Der er kommet nyt krav om, at mundbind skal bæres på alle offentlige steder – også indendørs. Det betyder, at du som elev skal bære mundbind, når du bevæger dig rundt i FGU Vestegnen og du må først tage det af, når du rammer din plads i dit undervisningslokale.
    Hvis det er for stor en udgift for dig som elev at købe mundbind, så kan du henvende dig til borgerservice i din kommune, og få dem udleveret gratis.
  • Alle lærere og medarbejdere skal bære mundbind/visir, når de bevæger sig rundt på FGU Vestegnen.
  • Alle, både elever og lærere, skal bære mundbind/visir, når de befinder sig i et af skolens køretøjer .

Hvor mange må vi være sammen med udenfor skolen?

Forsamlingsloftet på 50 personer sættes ned til 10 personer.
Samtidig anbefaler sundhedsmyndighederne, at vi indsnævrer vores omgangskreds til 10 personer. De 10 personer er udover de mennesker, vi er sammen med på skolen.

Vi følger stadig de øvrige hygiejne- og afstandskrav

Vi skal alle sammen passe på hinanden. Derfor gælder reglerne for afspritning, ofte at vaske hænder, hoste og nyse i ærmet og holde god afstand til andre, stadigvæk.


Vi følger stadig hygiejne- og afstandskravene – dem er der ikke slækket på.