I går og igen her til morgen blev der afholdt et møde med børne- og undervisningsministeren om de restriktioner, som blev præsenteret på statsministerens pressemøde i går aftes kl. 18.
Vi lukker ned den 21., men alle elever går på ferie den 18. december
Vi har fået oplyst, at FGU’erne skal lukke ned fra på mandag den 21. december og overgå til nødundervisning til og med den 3. januar 2021. Det vil sige, at vi sender eleverne på juleferie på fredag den 18. december som planlagt. Ministerens melding om skolenedlukning gælder først fra mandag d. 21. december og der er vores elever heldigvis på juleferie.
Vi følger situationen tæt og opfordrer til, at alle elever og medarbejdere holder sig orienteret på vores hjemmeside og intranet om eventuelle ændringer i forhold til hvordan vi starter op i FGU Vestegnen efter jul, men indtil videre er planen, at vi ses igen den 4. januar 2021.
Rigtig god jul!