Nye coronarestriktioner: Alle elever og lærere i FGU Vestegnen planlægger at blive testet

I dag starter de nye, indskærpede coronaregler og alle hold/linjer på FGU Vestegnen vil planlægge at blive testet.

Mange af de tiltag, som træder i kraft i dag, har vi allerede indbygget i vores hverdag, men her på FGU Vestegnen bliver vi ved med at hjælpe hinanden med at holde fast i dem – vi skal holde afstand, holde god hygiejne, huske mundbind/visir og ikke blande os på tværs af hold/linjer. Og som noget nyt skal vi til at spise hver for sig i vores klasseværelser.

Alle hold/linjer planlægger at blive testet i denne uge

Alle hold og linjer vil i denne uge planlægge at få alle elever og lærere sendt til coronatest. Det gør vi for at hjælpe til at inddæmme og begrænse smitten. Derfor kan alle elever få tid til at komme til test på en af de mobile testcentre, der er opsat her på Vestegnen. På de mobile testcentre skal man IKKE bestille tid.

Overblik over mobile testcentre på Vestegnen i denne uge

Mandag den 7. december kl. 10-16: FGU Vestegnen i Albertslund/Glostrup

I dag mandag vil der være opsat en mobil testenhed på FGU Vestegnens afdeling i Albertslund/Glostrup.

Tirsdag den 8. – torsdag den 10. december kl. 10-16: NEXT, Vestskovens Gymnasium

Tirsdag-torsdag i denne uge er der mulighed for at blive testet på NEXT, Vestskovens Gymnasium, bygning M

Mandag den 7. – fredag den 11. december kl. 10-16: Kometen i Hvidovre

Alle dage i denne uge vil der være mulighed for at blive testet på Kometen i Hvidovre.

Find en liste over alle mobile testcentre i Region Hovedstaden her

OBS: klik på ”mobile COVID-19 testcentre”, da det kun er de mobile testcentre, der ikke kræver tidsbestilling!