Kontakt os her:
Tlf: 36 38 26 00
post@fguvestegnen.dk
fguvestegnen.dk
Ministerbesøg
Den 29. april 2024 fik vi besøg af finansminister, Nicolai Wammen samt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye. De fulgtes med borgmester Kent Magelund
Fra Brøndby og borgmester Steen Christiansen fra Albertslund.
Læs mere om ministerbesøget her
Ny rammeaftale mellem FGU Vestegnen og KUI
Pr. 1. maj trådte den reviderede rammeaftale mellem FGU Vestegnen og KUI i kraft. Det er denne der danner grundlag for det tætte samarbejde mellem FGU Vestegnen og de syv optagekommuner Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk omkring unge der er i målgruppen for FGU.
Aftalen er med til at understøtte de nationale og kommunale målsætninger om at gøre alle under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.
Læs den reviderede rammeaftale her
FGU Vestegnen på DM i Skills
D. 18. april 2024 var hele FGU vestegnen til DM i Skills i Roskilde, som er et årligt arrangement, der skal eksponere erhvervsuddannelserne på en positiv måde ved at vise de dygtigste EUD-elever, der gennem konkurrencer yder deres bedste. I år deltog også FGU-institutionerne og FGU Danmark havde sørget for at FGU havde sin egen (velbesøgte)stand på Skills.
Håndværk og Service i Hvidovre havde bygget fire bænke i et fælles FGU-projekt. Linjerne Medier og grafik (Albertslund), Værkstedsbutikken (Hvidovre) og Dyr og Natur (Ishøj) havde dekoreret hver deres bænk. Bænkene vil nu blive vist frem på torve og pladser i Roskildes nærområde.
Fælles sportsdag
Torsdag den 2. maj var alle FGU Vestegnens elever samlet til på Ishøj Stadion, hvor der blev leget, dystet og hygget. Sportsdagen var iscenesat som en græsk olympiade og med tænding af den olympiske ild. Herefter gennemførte alle elever 9 forskellige lege indenfor disciplinerne løb, kast og spring. Dette år bar det Brøndbys linje Visual media løb af med 1. præmien som det bedste hold.
Klimadag på FGU Albertslund
D. 26. april fejrede FGU Albertslund klimadag. Her arbejdede eleverne på tværs af matriklens linjer sammen i forskellige klimarelaterede workshops. Op til klimadagen var alle FGU Albertslunds medarbejdere blevet opfordret til at gå hjem i gemmerne for at finde ting, der alligevel skulle smides ud, som eleverne måtte bygge klimakunstværker ud af.
Visual media sejrer igen til ZOOM FESTIVAL
Eleverne fra VISUAL MEDIA var i uge 17 til Zoom festival i Aarhus og tog ikke mindre end 5 priser med hjem til Brøndby. Eleverne vandt Hovedprisen for bedste film, prisen for bedste fotografering, prisen for bedste fortælling, og dommernes særpris ”zoomprisen”. Derudover vandt en elev også en ZOOMPRIS i fotokonkurrencen for sin billede serie.
Se filmen, ”Men…”, der vandt BEDSTE FILM her
Se filmen, ”Dem vi var”, der vandt BEDSTE FOTOGRAFERING her
Se filmen, ”Min ven”, der vandt BEDSTE FORTÆLLING her
Se filmen, ”Filmelskeren” der vandt ZOOMPRISEN her
Se fotoserien ”Fordærv” der vandt en Zoompris for sin tolkning af konkurrencens tema ’Tæt’ herunder:
Værkstedsbutikken til GRØN DAG i Albertslund
Værkstedsbutikken fra Hvidovre deltog d. 4. maj i GRØN DAG på Materialegården i Albertslund. Arrangementet blev afholdt i samarbejde med Albertslunds mange grønne foreninger hvor man kunne få diverse smagsprøver, bytte planter og mange andre aktiviteter.
Fejring af foråret med FGU Ishøjs dyrehold
Dyreholdet inviterede i samarbejde med Bredekærgård alle elever og lærere til ’fejring af foråret’ d. 13. april 2024. Arrangementet foregik i Dyreparken i Tranegilde, hvor man kunne så solsikker, klappe gårddyrene, samle urter og spise god mad.