Det var en både indelukket, negativ og meget lidt social pige, der startede på FGU Vestegnen for to år siden, da Jenni for første gang mødte op på værkstedet Omsorg, Sundhed og Pædagogik i Albertslund.
”Dengang jeg startede på FGU var jeg meget stille og sagde ikke så meget – jeg turde ikke tale med nogen, jeg ikke kendte og jeg havde det så svært med steder, hvor der var mange, fremmede mennesker samlet, at jeg slet ikke engang ville med ned på Torvet her på skolen. Jeg var meget negativ og sagde bare ”nej!” til det hele”, fortæller Jenni, der i dag er dimitteret fra FGU Vestegnen.
Dimissionen, der netop foregik på ”Torvet” på FGU Vestegnen i Albertslund, hvor hele skolen var mødt op og hvor Jenni ikke tidligere turde begive sig hen, markerer en stor for dag Jenni. Dagen markerer også, hvor langt hun er kommet på de to år, hvor hun har overvundet sine udfordringer og fået en tro på sig selv:
”På skolen har jeg haft lærere, vejledere og kammerater, der har troet på mig. Det har hjulpet mig til at tro på, at jeg faktisk godt kan, ” fortæller Jenni, der nu både er en udadvendt og social unge kvinde, der ikke længere har problemer med at være i store menneskemængder. Det seneste år har hun endda været en aktiv elevrådsformand på FGU Vestegnens Albertslund-afdeling, hvor hun i spidsen for elevrådet har kæmpet for bl.a. få Madame-poser sat op på dametoiletterne, at få indført fællesspisning for alle elever i Albertslund på Torvet og affaldssortering på afdelingen.
Et godt udgangspunkt for at forstå andres udfordringer
Da Jenni gik i folkeskole, havde hun det slet ikke nemt. Hver dag var en kamp for at beholde det, hun kalder sin ”maske” på og forsøge at passe ind i skolen, og hver dag døjede hun med voldsomme mavesmerter. Hun var så træt og udmattet, at hun hver dag efter skole var nødt til at tage direkte hjem og få ro. Lægerne mente, at hun havde en mavesygdom, men fandt aldrig årsagen – indtil hun som 13-årig endelig fik diagnosen infantil autisme.
”Jeg var alt for god til at kompensere og ”tage masken på” og lade som om alt var ok. Men indeni var jeg så udmattet, at det satte sig som konstante mavesmerter. Det var først, da jeg fik min diagnose, at jeg kunne forstå, hvad jeg havde brug for. Det er også derfor, jeg gerne vil arbejde med mennesker og gøre noget godt for andre, for jeg ved, hvad det vil sige at have det svært,” siger Jenni, der har fået sommerferiejob på det aktivitetscenter for udviklingshæmmede, hvor hun også har været i praktik.
”Jeg vil så gerne gøre en forskel for andre og gøre noget godt i verden. Når jeg er sammen med de udviklingshæmmede på aktivitetscentret, finder jeg altid et fælles udgangspunkt for at skabe en god relation til dem. Jeg forstår dem, når de har det svært, er ensomme eller ikke har nogen at snakke med,” fortæller Jenni og fortsætter: ”så tager vi en tur ud i naturen eller vi kan sidde og drikke en kop kaffe og hækle. Så falder man til ro og kan snakke lidt,” fortæller hun.
Fremtidsplaner
Jennis drøm for fremtiden starter efter sommerferien med første skoleperiode på den pædagogiske assistentuddannelse, og hun håber hun kan fortsætte i praktik på aktivitetscentret, hvor hun er meget værdsat og rigtig godt kan lide at være. Men drømmen stopper ikke der:
”Når jeg er færdig med min PAU, vil jeg gerne ud og arbejde et par år med mennesker med særlige behov og få erfaring, og så vil jeg gerne tage den fulde pædagoguddannelse. Derudover vil jeg også gerne tage en yogauddannelse, for jeg ved, hvordan yoga kan afstresse kroppen og give ro. Det kan jeg mærke på min egen krop – og det vil jeg gerne bruge i mit arbejde,” fortæller hun, også selvom hun synes, at det er dyrt at skulle betale de 23.000 kr., som yogauddannelsen koster.
”Jeg tager så mange gode ting med mig her fra FGU Vestegnen. Min vejleder Ditte og min lærer Brigitte har lært mig så meget, som jeg tager med mig, og jeg føler mig godt rustet til at starte på noget nyt, selvom jeg også er nervøs for det. Men jeg kæmper og viser alle dem, der har det svært, at man godt kan, siger Jenni og slutter: ”Min diagnose skal ikke spænde ben for mig.”