FGU Vestegnens dramahold laver personlig forestilling om at være ung i – og udenfor – uddannelsessystemet med teatergruppen C:NTACT

En helt ny gratis forestilling om at være i uddannelsessystemet som ung med en kaotisk baggrund fortæller historierne, som de unge har oplevet dem

Hvordan forklarer man andre, at man har så meget kaos i sit liv, at man ikke kan komme i skole til tiden? Hvordan fortæller man, at det ikke er et spørgsmål om at tage sig sammen? Den nye forestilling GI’ MIG LI’ EN PAUSE, der er støttet af Egmont Fonden, spiller på Edison Teatret fra den 25. maj frem til 9. juni fortæller historierne fra de unges perspektiv.

En helt ny forestilling, som er et samarbejde mellem teatergruppen C:NTACT og FGU Vestegnens dramahold viser de unges egne historier; historier om at have udfordringer og blive tabt i et uddannelsessystem, der ikke er gearet til unge, der møder alle mulige og umulige barrierer og snubler i forsøget på at tackle deres liv og fremtid.

Forestillingen er ment som en kommentar til et uddannelsessystem, der gerne vil, men ikke altid lykkes med at få de unge til at gennemføre en uddannelse. Gennem de unges personlige fortællinger får publikum et bredt perspektiv på og indsigt i, hvorfor nogle unge falder fra en ungdomsuddannelse, hvilke udfordringer der kan være på vejen, og hvad der gør en forskel i forhold til at finde sin vej i uddannelsessystemet.

Gratis forestilling – på Edison og på turné

Forestillingen er tiltænkt unge i 7-10. klasse og på alle ungdomsuddannelser – såvel som interesserede fagpersoner indenfor uddannelsesverdenen. Forestillingen spiller på Edison Teatret fra den 25. maj frem til den 9. juni og kan også bookes gratis til turné på uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om at booke billetter til forestillingen eller få forestillingen ud på turné her

Morgenerne hjemme hos mig var altid kaotiske. Nogle gange sov min mor ekstra tungt om morgenen, så jeg skulle hjælpe mine yngre søskende med at komme i tøjet, så vi kunne komme i skole. Jeg kom altid for sent. I 8. klasse insisterede min lærer på at forklare mig klokken hver morgen. Hvorfor skulle jeg fortælle dem om mit kaos derhjemme? Alle har jo kaos i deres liv, tænkte jeg.

Daniella, 18 år – medvirkende i forestillingen