Visual Media-linjen på to dages trivselstur til Aarhus

11 elever fra PGU-linje Visual Media på FGU Vestegnens afdeling i Brøndby var en tur i Aarhus, hvor de bl.a. var på ARoS og ideudvekslede med elever fra FGU Aarhus

mennesker på kunstmuseum

I maj måned tog Visual Media-linjen på tur til Aarhus for både at opleve kunstmuseet ARoS og for at mødes med Foto og Mediegrafisk linje på FGU Aarhus og snakke om fælles passioner, se og fremvise nogle udvalgte elevproduktioner og få en masse nye ideer med hjem. Besøget hos FGU Aarhus gik så godt, at snakken om en gentagelse af succesen i form af mere samarbejde eller genbesøg allerede er godt i gang.

Linjens elever var meget begejstrede for turen, der både gav masser af gode indtryk og kreative ideer på den kunstneriske side, og også rystede holdet godt sammen.

Eleverne blev inddraget i planlægningen af turen og turen var så stor en succes, at både lærere og elever håber, at der kan blive en tur mere af samme kaliber til næste år. Turen er finansieret af Undervisningsministeriets såkaldte udlodningsmidler, der har til formål at skabe trivselsfremmende fælleskaber for eleverne på FGU, og der var bred enighed om, at turen var både lærerig, kulturel og sammenholdsskabende.

Eleverne tog en masse smukke og stemningsmættede billeder på deres tur, som du kan se et udsnit af her: