Ved en fejl fra Uddannelses- og Forskningsministeriets side har flere FGU-elever modtaget brev i deres e-boks om, at de nu kan søge SU. I brevet, som flere elever har modtaget, står der, at de går på en SU-berettiget ungdomsuddannelse og derfor kan søge om SU. Dette er imidlertid ikke rigtigt. Som FGU-elev får man skoleydelse og man kan ikke modtage SU. De fejlagtige breve har forståeligt nok forvirret flere af vores elever, men det er altså ikke muligt at søge SU, når man går på FGU.
FGU Vestegnen har informeret Uddannelses- og Forskningsministeriet om fejlen. Ministeriet har oplyst at de vil kigge på sagen.