Tirsdag den 17. august samler elever og lærere samt vejledere fra alle fire afdelinger af FGU Vestegnen ind til headspace Hvidovre ved en fælles gåtur. Arrangementet løber af stablen kl. 10-13 med start/mål på Alarmpladsen 2 i Filmbyen.
Gåturen er planlagt i samarbejde med headspace i Hvidovre, og for hver elev, der går de 8 km som ruten er, sigtes der mod, at der doneres 5 kr. pr. km til headspace Hvidovre, der hjælper sårbare unge.
- Eleverne får en hyggelig dag med hinanden på tværs af afdelinger
- Livemusik, taler og mad ved målstregen
- Konkurrencer undervejs på ruten
- FGU Vestegnen støtter et godt formål – unge hjælper unge
- Det bliver en dag med motion, sundhed og sammenhold.
Har du en lokal virksomhed, og vil du gerne støtte det gode formål, kan du støtte fx tre, fem, ti eller lige så mange elever, du ønsker. Se mere her. Virksomheden får omtale via vores Facebook, Instagram og hjemmeside. I får jeres logo på alt trykt materiale til eventet. Desuden støtter I en rigtig god sag.