FGU Vestegnen fortsætter undervisning på distancen efter påske

Efter mandagens pressemøde i Statsministeriet står det klart, at FGU Vestegnen ikke åbner op for undervisning på vores fire afdelinger efter påske. Indtil vi forhåbentlig må åbne igen den 11. maj, fortsætter FGU Vestegnen efter påske derfor med at undervise og holde kontakt med vores elever på distancen.

Vi håber på, at vi kan åbne fysisk op igen mandag den 11. maj 2020 og begynder efter påske at arbejde på at planlægge denne fysiske åbning af skolen under hensyntagen til de skærpede krav til f.eks. rengøring, håndvask og afstand, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Du kan læse Sundhedsstyrelsens vejledning for gradvis, kontrolleret genåbning af ungdoms- og voksenuddannelser her

Nødordning: Undervisning på skolen for unge med helt særlige behov
FGU Vestegnen har fået mulighed for i helt særlige tilfælde at tilbyde undervisning på skolerne til unge med helt særlige behov. Efter påske vil FGU Vestegnens lærere og ledelse sammen vurdere, hvilke af vores elever der skal tilbydes undervisning under denne nødordning.

Denne særlige undervisning vil selvfølgelig altid foregå med ekstra fokus på overholdelse af Sundhedsstyrelsens retningslinjer om f.eks. rengøring, håndvask, afstand og særlig opmærksomhed på selv det mindste sygdomssymptom.

Vi glæder os til at se vores elever igen efter påske på fx Facebook, Teams eller Google Classroom og håber meget på, at vi kan slå dørene op igen den 11. maj – og så ønsker vi alle en rigtig god påske!