Photo by Mark König on Unsplash

Coronarestriktioner bortfalder – nye opfordringer

Krav om mundbind og coronapas bortfalder, mens nye opfordringer indføres.

blue and white underwear on black background

Photo by Mark König on Unsplash

Fra i dag, tirsdag den 1. februar 2022, bortfalder de coronarestriktioner, der hidtil har været gældende. Det betyder, at vi nu kan vinke farvel til bl.a. mundbind og coronapas, når vi er på FGU Vestegnen.

Opfordring til selvtest, afstand og god hygiejne

Sundhedsstyrelsen opfordrer desuden til følgende:

  • At både elever og medarbejdere fortsat tager to selvtest om ugen (kan stadig fås gratis)
  • At holde afstand og undgå unødig sammenstimling
  • At holde fokus på hygiejne, som f.eks. håndvask, afspritning og udluftning

Læs mere om bortfald af restriktioner og fortsatte anbefalinger på Undervisningsministeriets hjemmeside her

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg tester positiv?

Hvis du testes positiv for covid-19, skal du gå i selvisolation. Hvis du er testet positiv med en hurtigtest eller en selvtest, skal du hurtigst muligt få foretaget en PCR-test. Hvis du er symptomfri, skal du holde dig i isolation i 4 dage efter et positivt PCR-testsvar eller indtil dine symptomer er helt stoppet. Husk at give skolen og dine nære/øvrige kontakter besked.

Læs alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer, der er testet positiv for covid-19 her

Hvad skal jeg gøre hvis jeg er nær/øvrig kontakt?

Som nær/øvrig kontakt anbefales du at tage en test på 3. dagen fra kontakttidspunktet (sidste kontaktdag er dag 0). Du behøver ikke gå i isolation. Hvis du får symptomer, anbefales du at gå i isolation straks og lade dig PCR-teste hurtigst muligt.

Læs alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger til nære/øvrige kontakter her