Billedkunstforløb undersøger elevtrivsel

Elever og lærere fra Værkstedsbutikken i Hvidovre har været på en rejse gennem kunstens verden. Læs effekten det havde på trivslen og holdets praksis

Billede af kunstværk fra forløbet

Er kunst trivselsfremmende?

Det har elever og lærere på Værkstedsbutikken i Hvidovre været på en mission for at finde ud af, som en del af trivselsprojektet ”Velkommen i Klubben”. I efteråret samarbejdede holdet med billedkunstnere, hvor de fik nye perspektiver til deres daglige arbejde og undervisning i værkstedet, samt fik kreeret kreative kunstværker.

I januar kulminerede forløbet og der blev holdt fernisering af de flotte kunstværker. Her delte elever, lærere og billedkunstnerne deres oplevelser fra forløbet. Hvidovre avis har bragt nyheden om forløbet og ferniseringen. Læs Hvidovre Avis’ artikel ”FGU-elever udstillede kunstværker”  – klik her (s. 19).

Da ”Velkommen i Klubben” er et trivselsprojekt i samarbejde mellem FGU Vestegnen og FGU Nord, går stafetten videre til FGU Nord i Gladsaxe i marts, hvor de skal prøve kræfter med kunstens verden.

Nysgerrig på at høre mere?
Elever fra Visual Media på FGU Vestegnen i Brøndby interviewede billedkunstnerne om forløbet. Se interviewet nedenfor.

Bagom projektet
Hør Nina, Elevrådsforperson for elevrådet i FGU Nord i Ballerup, fortælle om at gå på FGU og at være med i trivselsprojektet “Velkommen i Klubben” – se video på Instagram